tag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post95570020692578665..comments2024-01-25T05:10:05.920-08:00Comments on LeavingWoman: Jeg har brug for at høre jeres mening Knirkehttp://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comBlogger41125tag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-9521733742386769742013-10-25T12:40:38.610-07:002013-10-25T12:40:38.610-07:00Og det var så Mette Marie :)Og det var så Mette Marie :)sweetmmhttps://www.blogger.com/profile/16553150533408486469noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-11757203724341523572013-10-25T12:27:55.716-07:002013-10-25T12:27:55.716-07:00Det er fanme et godt spørgsmål. Umiddelbart tænker...Det er fanme et godt spørgsmål. Umiddelbart tænker jeg, at der sker noget, når man skifter medie fra blog til bog. En bog kan tillade sig at være mere selvudleverende og intim, simpelthen fordi folk skal gøre en indsats og foretage et valg: "nu vil jeg læse denne bog". En blog har en anden energi, fordi det er et nemt medie at gå til, og fordi alle og enhver har en blog i disse tider.<br /><br />Jeg HADER udtrykket "følelsesporno". Jeg synes at følelser er smukke og skal deles. Men det føles jo bedst, når man deler med folk som passer på dem. Som respekterer dem, som tør spejle sig i dem. <br /><br />Derfor koster det noget, at melde klart ud. Men spørgsmålet er, om det overhovedet betyder noget, hvis du ikke deler af det dybeste du har? Hvorfor faen skrive noget, hvis det bare er på overfladen?<br /><br />Så... er du klar til at dele? Har du lagt en plan for hvordan du vil passe på dig selv hvis du deler? Og tør du se om det er sandt, at spøgelser kun lurer så længe de findes i mørket -- og at sandheden sætter dig fri?<br /><br />Jeg glæder mig til at se hvad du tænker. Kram og støtte på vejen.sweetmmhttps://www.blogger.com/profile/16553150533408486469noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-52804170247890223922013-10-25T07:38:49.889-07:002013-10-25T07:38:49.889-07:00Mmmnjaeh, jeg fortryder ikke Costa Rica og jeg stå...Mmmnjaeh, jeg fortryder ikke Costa Rica og jeg står helt ved dét valg. Mine tanker gik mere på at skrive om alle de andre ting, som sker og som man ikke har kontrol over. Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-80740106051777683782013-10-25T07:36:55.480-07:002013-10-25T07:36:55.480-07:00Tjek. Jeg hører dig. I dén grad. Og jeg har egentl...Tjek. Jeg hører dig. I dén grad. Og jeg har egentlig ikke behov for at føle, at jeg har haft det hårdere end andre. Men jeg skal ikke sige mig for god til at falde i selvmedlidenhedens varme gryde engang imellem - men jeg skal nok udgive bogen. Tusind tak for din kommentar. Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-13347721072486659802013-10-25T07:30:39.439-07:002013-10-25T07:30:39.439-07:00Hehehe ... tak for spark i røven ... Hehehe ... tak for spark i røven ... Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-65855375437702192822013-10-25T07:30:11.082-07:002013-10-25T07:30:11.082-07:00Av, når du skriver, at din teenagetid har været pr...Av, når du skriver, at din teenagetid har været præget af dårlige oplevelser, fordi du jagtede kærlighed og accept, så får jeg lyst til at give dig et kæmpe trøsteknus. Teenagetiden er bare så skrøbelig og så fucked up, hvis man har for mange skrammer med hjemmefra. <br />Jeg er glad for at høre, at du har arbejdet dig igennem det - og jeg hepper på dig. Gætter på, at det at være den 'upopulære', stadig stikker sit grimme fjæs frem engang imellem. Sådan tror jeg altid, at det vil være. Men du konfronterede dig selv, da du fik dit andet barn. Du kom videre. Tusind tak fordi du delte dine oplevelser med mig og bloggens læsere. <br />Kærlig hilsen Knirke Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-92195323377127405832013-10-25T07:12:15.029-07:002013-10-25T07:12:15.029-07:00Og så noget andet: Jeg har faktisk tænkt over at s...Og så noget andet: Jeg har faktisk tænkt over at skrive en hel bog om min mor. Eller rettere sagt: Ikke kun min mor, men om at miste. Jeg har tænkt over at interviewe andre mennesker og i det hele taget forsøge at lave den bog, som jeg selv gerne ville have læst, da jeg mistede min mor. Jeg har besluttet at lade kapitlet stå i bogen. Men du har ret: At miste sin mor er faktisk en bog i sig selv. Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-44662104437336924882013-10-25T07:09:52.360-07:002013-10-25T07:09:52.360-07:00Kære ES,
efter at have læst dit indlæg, kan jeg s...Kære ES, <br />efter at have læst dit indlæg, kan jeg slet ikke forstå, at du skulle have problemer med at udtrykke dig. Du skriver så fint, så følsomt og så sammenhængende. <br />Jeg bliver virkelig ked af det, når du skriver, at det meste af din tid går på at fortrænge smerte og sorg. For slet ikke at tale om skyldfølelser. Skyldfølelser er nogen lede sataner, der hænger ud med virkelig slemme venner såsom lav selvfølelse og depression - og af en eller anden grund slæber skyldfølelse altid de dersens venner med til festen, så det hele bliver dårligt. <br />Skyldfølelse burde hænge ud med letsind ... og tilgivelse. Tilgivelse er en virkelig god ven, han har det bare med at forsvinde på de mest ubelejlige tidspunkter. <br />Søde ES, jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget rigtig klogt. Noget som du kunne bruge til noget. Det eneste jeg kan pippe er, at du har brug for at sætte ord på dine følelser. Og det er jeg - efter at have læst dig - ret sikker på, at du kan. Men vejen derhen er muligvis meget svær for dig. Det er i hvert fald sådan, at jeg fornemmer det. <br />Men du bliver nødt til at gøre op med noget af alt det, som du går og rumsterer med. Det er helt normalt at vi alle sammen slæber rundt på bagage og pis og papir - sådan er det at være menneske. <br />Ingen mennesker er lykkelige og afklarede hele tiden. Ingen mennesker danser rundt på jorden uden at have en bagage, som gør ondt. Ingen mennesker reagerer altid sundt. Ingen mennesker tager altid de bedste valg for dem selv. Det er for mig at se en del af livet, at vi fucker op, opfører os latterligt, er smålige, ubehagelige og irriterende. Men det er også en del af livet, at vi er store i slaget, smukke i sjælen og i stand til at gøre gode ting for os selv og andre. Vi rummer det hele, og det synes jeg er smukt og foruroligende på samme tid. <br />Jeg aner ikke, hvem du er og hvor i livet du er. Men med det du skriver, bliver jeg ved med at tænke, at du har behov for at formulere tingene. Sætte ord på dem. Jeg har ikke selv prøvet at gå til psykolog, og jeg aner ikke, om du har råd til det eller lyst til det. Men hvad jeg hører er, at psykologer meget ofte kan være en slags fødselshjælpere. De kan hjælpe dig til at sætte ord på nogen af de ting, som du går og ruger over. Og ofte kan det at sætte ord på sine følelser og finde ud af, hvor de kommer fra, være en hjælp til at komme videre. <br />Åhr, jeg er selvfølgelig meget glad for de pæne ting, du skriver til mig - men lige nu tænker jeg rigtig meget på dig. Vær god ved dig selv - det er regel nummer et. Man skal være lige så overbærende over for sig selv, som man er overfor sine venner og kære.<br /><br />Kærlig hilsen Knirke <br />Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-17844062662625026012013-10-25T06:38:57.884-07:002013-10-25T06:38:57.884-07:00Tak Sofie, bare tak. Jeg glæder mig sådan til at f...Tak Sofie, bare tak. Jeg glæder mig sådan til at få fingre i din bog - jeg er sikker på, at det bliver en helt særlig læseoplevelse. <br />(Til jer der ikke ved det: Sofie er netop debuteret med sin første roman 'Profetens Datter' - den tør jeg godt anbefale uden at have læst den. Men jeg gik på journalistkursus med Sofie for 20 år siden - og allerede dengang var hun mere forfatter end nogetsomhelst andet.)Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-65854326111215493202013-10-25T06:31:53.086-07:002013-10-25T06:31:53.086-07:00Kære Lene,
Åhr, jeg kender det så godt, at jeg en...Kære Lene, <br />Åhr, jeg kender det så godt, at jeg engang fjernede en fb-ven, fordi hun altid kom med melodramatiske statusopdateringer ala "Åh gud. Aldrig mere! Det gør simpelthen for ondt!" <br />Og når folk så spurgte, ville hun ikke ud med, hvad der var galt - hvilket var virkelig irriterende, når hun nu lige som havde annonceret, at der var NOGET galt.<br />Jeg har det nemlig lige som dig - enten deler man, eller også gør man ikke. Ikke noget med at lade læserne hænge og dingle i dyb nysgerrighed. Det er simpelthen for tarveligt. <br />Tusind tak for din kommentar - det gør mig ondt at høre om din far. Min erfaring i slige sager er imidlertid, at man skal opføre sig så godt, som man kan. Og en dag kan det hele vende på en tallerken. Det har jeg i hvert fald prøvet. Tiden kan være ens bedste ven ...<br />Kærlig hilsen Knirke<br />Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-28028236478392784542013-10-25T03:41:59.001-07:002013-10-25T03:41:59.001-07:00Kære Marianne,
tak for dine pæne ord og beskrivel...Kære Marianne, <br />tak for dine pæne ord og beskrivelsen af, hvorfor du har lyst til at læse min blog. Jeg tror, at du har helt ret: Hvis man er venner med alle, hvem er man så egentlig venner med?<br />Jeg vil bestræbe mig på at følge dit råd og vide, at ingen kan være gode venner med alle. For mange kompromisser kan udvande noget, som ellers kunne være spændende. <br />Kærlig hilsen KnirkeKnirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-56912419435280972892013-10-25T03:36:50.515-07:002013-10-25T03:36:50.515-07:00Kære Maria,
allerførst: Hvor er jeg ked af at hør...Kære Maria, <br />allerførst: Hvor er jeg ked af at høre, at du har mistet så mange mennesker i dit liv. Og som jeg fornemmer dit brev, er det sket på ret kort tid. Det lyder så hårdt, at jeg ikke rigtig kan finde på noget virkelig trøstende at skrive. Andet end at det gør mig rigtig ondt. Håber du er omgivet af gode mennesker, som husker at give dig knus og lytte til dig. <br /><br />Jeg genkender tendensen til at opsøge alt, hvad der omhandler død, tab og sorg. Inden jeg skilte mig af med mine bøger, havde jeg en del stående, som havde netop de temaer. Men alle de bøger jeg kunne finde, var skrevet af behandlere, sygeplejersker og lignende professionelle mennesker. Hvad jeg havde brug for, var at høre almindelige menneskers historier. Gerne mens de selv stod midt i processen og ikke kunne efterrationalisere. For når man er på afstand af noget, drager man sine konklusioner. Jeg havde brug for nogen, som bare fortalte hvordan de havde det - lige ud af posen. Og det var straks sværere. <br /><br />Men jeg kan da sige så meget, at jeg ved utrolig meget om sorgprocesser - det hjalp mig bare ikke i begyndelsen. Et er at man ved, at man er i den og den fase af sin sorg. Fint nok. Men jeg havde - som du også nævner - behov for at spejle mig i andre. Jeg fandt en enkelt blog på nettet, som jeg læste og læste og genlæste.<br /><br />Den blog var min trøst. Fordi jeg fik fornemmelsen af, at jeg ikke var alene. Og jeg synes netop, at sorg føles som en meget ensom proces. Noget som hende der skrev bloggen også fortalte rigtig meget om. Det hjalp mig at vide, at jeg ikke var alene. <br /><br />Håber at du finder trøst og omsorg mange forskellige steder. Og tak for dine pæne ord. <br /><br />Kærlig hilsen Knirke Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-91262291098366041682013-10-25T03:20:14.186-07:002013-10-25T03:20:14.186-07:00Tak for dine søde ord, Slemski. Jeg tror også på æ...Tak for dine søde ord, Slemski. Jeg tror også på ærlighed. Men omvendt er jeg meget bevidst om, at der er en forskel på at være ærlig, så andre kan bruge det til noget - og så til at krydse grænsen til at blive for privat, så eventuelle læsere kommer til at føle, at de lurer på noget, som havde bedst af at blive bag lukkede døre. <br />Jeg vil selvfølgelig helst det første. Det er for dumt at nedsætte sig som forfatter, hvis man ikke har et eller andet interessant at tilbyde sine læsere ;-)<br />Kærlig hilsen Knirke <br />Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-85612564066296065862013-10-25T03:16:39.504-07:002013-10-25T03:16:39.504-07:00Du er sød, AmarOrama. Og din blog er en fornøjelse...Du er sød, AmarOrama. Og din blog er en fornøjelse. <br /><br />(For jer der er gået glip af Amarorama. Tjek hende her: http://amarorama.dk )Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-17113526313892796152013-10-25T03:15:30.699-07:002013-10-25T03:15:30.699-07:00Kære betalæser Helle,
tak for dine fine ord. Jeg ...Kære betalæser Helle, <br />tak for dine fine ord. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive et eller andet klogt til dig, men sandheden er, at jeg heller ikke ville vide, hvad jeg skulle gøre i din situation. <br />Jeg kan godt forstå, at du ikke kan sidde og hælde din allerinderste bekymringer ud, når du ved, at din mor læser bloggen. Min mor var alvorligt syg i to år, før hun døde. Og jeg kan genkende alt, hvad du skriver. Når et elsket menneske er dødeligt syg, fylder det ens liv fuldstændig. Det er det første man tænker på, når man vågner op om morgenen. Og det er det sidste, der forlader ens tanker, inden man falder i søvn. I mellemtiden vakler man rundt og kan ikke rigtig finde ud af, hvad pokker man skal gøre. Åh ja.<br />Jeg har aldrig prøvet (heldige mig) at være alvorlig syg. Men jeg har haft mennesker omkring mig, som har prøvet det. Og alene det er en hård og livsomvæltende en oplevelse. Det kan godt være, at sygdommen forsvinder - men min opfattelse er, at det ændrer nogle ting i sjælen for evigt. <br />Jeg sender dig varme tanker. Og er enig med din sidste linie: Det er en fandens svær balance. Tak fordi du gav dig tid til at svare. <br />Kærlig hilsen Knirke <br />Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-37017816027984934822013-10-24T23:48:11.762-07:002013-10-24T23:48:11.762-07:00jeg synes du konstant skriver om hvor hårdt livet ...jeg synes du konstant skriver om hvor hårdt livet er.<br />Har du ikke selv valgt a<br /><br />t holde knap 2 års ferie langt væk fra Danmarks dårlige vinter klima ?<br />Stå ved dine valg og lad være med at klynke så meget.Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-38514792054971893762013-10-16T16:48:47.493-07:002013-10-16T16:48:47.493-07:00Ja, det er rigtig nok synd for dig, og du har haft...Ja, det er rigtig nok synd for dig, og du har haft det hårdt i livet … Men, det tænker du kun sålænge, du har brug for at føle sådan. Når du er færdig med at spekulere over offentlighedens vurdering af dig og når har udtømt alles mulighed for deltagelse i endeløs hjerne spin, da må du bare skrive, som du har lyst til. Fortsæt! Skriv om alt det, som er livet for dig.. Skriv alt det, du tænker - SELVOM - du synes det er forkert at sige... Det er altsammen helt elementært, som du sikkert ved. Du har hidtil været ærlig... Sæt igang ... Tilbage til junglen, hvis du vil. Skriv færdigt der hvor du er . UDGIV BOGEN , og tag første flyver ud af Danmark inden middelmådigheden opsluger dig. Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-68134633148256904942013-10-16T14:46:18.669-07:002013-10-16T14:46:18.669-07:00Kom an Jungle Queen.... Er du seriøs ? ... Fuk alt...Kom an Jungle Queen.... Er du seriøs ? ... Fuk alt andet... Skriv...Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-61486233942619718692013-10-14T17:25:01.307-07:002013-10-14T17:25:01.307-07:00Havde skrevet en lang smøre dee forsvandt. Jeg er ...Havde skrevet en lang smøre dee forsvandt. Jeg er en af dem der vil vide det hele. At læse om andres erfaringer og følelser kan være en stor hjælp, og samtidig giver det mig lyst til at læse mere om dig. Både min mor og mormor har forskelsbehandlet deres børn, og jeg er vokset op som den upopulære. Jeg tror aldrig jeg får et godt forhold til min søster, der er bare tager i mod uden at tænke over at hun er den eneste der får hest, rejser og bil og masser af tøj. Mit teenage liv var i lange perioder præget af så mange dårlige oplevelser i jagten på kærlighed og accept, og jeg føler mig heldig jeg kom helskindet igennem. Barn nr 1 blev min billet til at finde mig selv, Ban nr 2 kastede mig ud i en kæmpe krise for jeg var bange for at forsætte hvor min mor slap. Men heldigvis kom jeg over på den anden side. Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-37162294667285351552013-10-13T12:05:55.612-07:002013-10-13T12:05:55.612-07:00Hahahaha :-D Hvis jeg var en vis kvinde, ville jeg...Hahahaha :-D Hvis jeg var en vis kvinde, ville jeg nedsætte mig som et (godt betalt) orakel på en bjergtop. Men tak for de pæne ord!Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-48053630921106058472013-10-13T12:04:28.187-07:002013-10-13T12:04:28.187-07:00Kære Deborah,
Faktisk var det min mening at tage ...Kære Deborah, <br />Faktisk var det min mening at tage tilbage til junglen og redigere færdig og alt det. Men jeg ombestemte mig. Når jeg skal udgive selv, tror jeg, at jeg bliver nødt til at være i Danmark, mens jeg gør det. For at holde styr på det hele. Det er jo et sats, det jeg gør. Så jeg tror, at jeg sender bogen allerbedst på vej ved at være her. <br />Jeg genkender meget af det, du skriver. Der kan være ting, som man går og tænker rigtig meget over. Og som man er meget privat med. En dag har deres betydning ændret sig inde i en, eller man er kommet til et sted, hvor man gør tør sige dem højt. Det er en af de meget spændende ting ved at skrive, synes jeg. Man ved ikke, hvor det bringer en hen. <br />Tak for dine søde ord, jeg håber, at jeg ikke overskrider grænsen. <br />Kærlig hilsen KnirkeKnirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-8248296655454194202013-10-13T11:53:13.272-07:002013-10-13T11:53:13.272-07:00Kære Tina,
du har helt ret. Sorg føles altid lett...Kære Tina, <br />du har helt ret. Sorg føles altid lettere at bære, når man kan dele den med andre. Min erfaring er imidlertid også, at man ikke undgår at føle sig ensom med jævne mellemrum. Det er svært at forklare, men for mig har sorg også været en slags indre rejse, hvor jeg ofte vandrede meget alene. Det var min følelse. Men jeg har nok også en tendens til vende følelserne indad, når jeg er ked af det. <br />At blive skilt er næsten som at blive revet midt over. Jeg er glad for, at du har fundet nogle blogs, der er værd at læse, mens du bearbejder den sorg. <br />Kan man sige god vind i lige måde? I hvert fald: Tak for dine ord. <br />Kærlig hilsen Knirke Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-66426770728940726912013-10-13T11:45:08.593-07:002013-10-13T11:45:08.593-07:00 Kære Knirke
Du er spændende, du som tø... Kære Knirke<br /> Du er spændende, du som tør leve spændende. Jeg lever i hvert fald lidt mere spændende og engageret , mens jeg læser dine fortællinger..<br />Men jeg må nok også hellere hurtigt indrømme, at det meste af tiden har jeg svært ved enda sporadisk insats for et engageret, meningsfyldt og spændende liv… Det bliver oftest til, at jeg bruger al min energi på fortrængning af smærte og sorg… Jeg er bange… jeg er bange for, at synke under, tror jeg . Bange for at deale med afsavn og sorg, fordi jeg ikke rigtig har ordne til at forklare mig selv om min sorg. Og ligeledes har jeg heller ikke ordne til at forsvare mig selv overfor de overvældende skyldfølelser, som for mig virker endnu mere truende og paralyserende for mit liv . <br /> Jeg har ingen litterær kompetence at bidrage dig med... Jeg kan bare mægtig godt lide dine fortællinger og dit udsyn. Du udtrykker dig så flydende om de ting, som har gjort mig tavs og rigtig rigtig ked af det. I hvert fald føles det altid befriende og enkelt at forstå, når du beskriver turen gennem livet - på godt og ondt… Så jeg læner mig taknemligt op ad din beskrivelse af sorg og kærlighed, for det er du rigtig, rigtig god til. Og ja, vi lære af hindanden… når vi lige kender ordne, som beskriver følelserne og når vi lige kan finde dem til, at kunne dele dem med andre . Så vi lærer især af dig - og har især brug for dine ord, fordi du skriver så elegant og kender ordne i hjertet. Men jeg kunne tænke mig at spørge, om det er det fair over for dig selv, din historie og din sorg, at du i et kapitel i een bog skal kunne fortælle og forklare det hele ? Jeg, som læser, vil naturligvis helst have det hele på een gang og lige med det samme - i et åndedrag - i een tekst..? Men du eferlyser vores (blog læsernes) mening, så jeg må jo forsøge, at være solidarisk overfor dit spørgsmål... <br /><br />Måske noget så stort, som forholdet til en Mor fortjæner et særskilt engagement i en bog for sig selv? For kan man egentlig skrive om den samme sorg to gange uden at risikere Folelsespornografi? Jeg ved det ikke.. <br />Jeg ved dog, at meget af mine traumer sidder fast og fortsætter med at gøre ondt, fordi jeg ikke tør - fordi jeg ikke kan - sætte ord på mine oplevelser og følelser... <br /><br />Så hvis du beslutter, at udelade afsnittet om din Mor, måske indtil du ikke længere er i tvivl, så forstår i hvert fald undertegnede læser dig vældig godt og venter gerne ...<br />Jeg er ej heller den rette til at sige: Du MÅ udgive det hele, for hvad gør jeg selv.!?<br />Men alligevel - du Må udgive altsammen, for det hjælper mig.. <br /> Vi har før ventet på dine blog udgivelser - især når du har viftet med hemmelighed og fortsættelse. Så jeg venter gerne igen - Du er det hele værd. <br /><br />Kærlig hilsen, <br /><br />ESAnonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-92142968214498404652013-10-13T11:40:36.361-07:002013-10-13T11:40:36.361-07:00Kære Malou,
jeg fulgte dig på facebook, dengang d...Kære Malou, <br />jeg fulgte dig på facebook, dengang du overstrømmende glad fortalte, at du havde fået kontakt med din adoptivsøn. Hvad jeg ikke vidste var, at baggrunden for det var så tragisk. Det gør mig ondt at høre din historie - ikke kun fordi du mistede din søn dengang, men også fordi du faktisk mistede din mor.<br />Tak fordi du gad skrive. Jeg glæder mig også rigtig meget til at møde dig. <br />Kærlig hilsen Knirke Knirkehttps://www.blogger.com/profile/06189955980209261268noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-7618094552601883730.post-64412857970614514112013-10-13T06:06:20.114-07:002013-10-13T06:06:20.114-07:00Tak for tanker! Det har ganske rigtigt været et pa...Tak for tanker! Det har ganske rigtigt været et par tunge år.Anonymousnoreply@blogger.com