Det er nu femte gang, at jeg småfløjtende er
gået op og ned ad trappen, som fører op til mit værelse. Årsagen er den, at der
står en fuldstændig uimodståelig pose på trappen, som er til miiig.
Posen er en af de dersens fancy nogen med
velourbånd på. Men hvad der gør den ekstra charmerende er, at den er beklædt
med stofflæser, så den ligner en lillebitte marengskjole ala noget som en
spansk tangodanserinde ville have på.
At der stikker halsen af noget, der for mit
trænede øje ligner mousserende vin, cremant eller champagne, op af den, gør
ikke fascinationen mindre.
Men jeg har fået strenge ordrer fra A.K. om, at
den først må åbnes på lørdag, hvor det er Valentines Day. Det er ved at drive
mig til vanvid, men i mine fornuftige øjeblikke tænker jeg, at det er en
enestående chance for at træne selvkontrol ...
Hvis Valentines Dag dag kan få danske singler
til at føle sig forsømte og uelskede, så tør jeg da slet ikke tænke på, hvordan
engelske singler må have det. Lige siden jeg landede her i Weybridge har jeg ikke
kunnet gå ind i selv den mindste døgnkiosk uden bogstavelig talt at snuble over
en eller anden Valentine-relateret udstilling.
Alt er hjerteformet og meget, meget romantisk
i disse dage. Jeg tænker med endnu større medlidenhed på de britiske gentlemen,
der har en kvinde i deres liv, men som af den ene eller anden grund er så
distræte, at de kommer til at glemme denne dag ... Mærk jer mine ord: Det vil
gå dem ilde ...
Jeg diskuterede fænomenet med A.K. forleden.
"Det dersens Valentines-noget," indledte
jeg.
"Mmm," sagde A.K., der rent
undtagelsvis sad stille og var begravet i sin mobiltelefon.
"Er det ikke lidt uretfærdigt? Hvor mange
mænd ville egentlig synes, at det er fedt at få en lyserød bamse og en æske
hjerteformet chokolade. Det er meget sådan pige-agtigt, ikke? Faktisk er det
lidt fimset, synes jeg."
"Det ER også mest for piger," slog A.K. fast, mens hun lagde mobilen fra sig.
"Men ikke kun. Jeg har også set, at man
kan få Valentines øl-krus og øl og sådan nogle ting."
Det har jeg endnu til gode at opleve. Lige nu
er enhver forretning et orgie i pink og rød og alt hvad der kan fås i
hjerteform. Det er faktisk meget hyggeligt. For når alt kommer til alt, ser jeg
det bare som en måde at fejre kærligheden på. Og når jeg kigger på A.K.,
som i den grad er gået ind i sagerne, kan jeg se, at hun har det på samme måde.
Hun har sendt breve, chokolade og kærlige
hilsner til veninder og familie i en grad, så jeg næsten har dårlig
samvittighed over, at jeg mere eller mindre ignorerer dagen.
Jeg overvejer dog helt seriøst at tage til
premiere på 'Fifty shades of Grey', som har premiere i morgen. Ikke så meget på
grund af filmen - men mere for at kigge på tabernaklet, der omgiver det hele. Det
er en film udelukkende for kvinder. Og det er helt lige meget, om den er god
eller dårlig - for jeg tror, at alle de kvinder, der går ind og ser den,
allerede har deres helt private Mr. Grey i hovedet. Og de ser ikke filmen som
en film - men som en stemning. Og af samme årsag synes jeg, at det er synd,
hvis de tager deres søde, følsomme mand med bløde kontorhænder med.
For vi har allesammen - kvinder som mænd - ret og lov til at have et stort og
farverigt fantasiunivers, som vi kan dagdrømme om. Og det var også sådan, at
bøgerne oprindeligt blev skrevet. Forfatterinden var vild med 'Twilight' og
syntes, at hovedpersonen, der kunne alt, vidste alt og levede for evigt, var
fantastisk. Der manglede bare noget sex ... Og det satte hun sig så ned og
skrev direkte fra sin fantasi.
På den måde er det godt for mig at være i
England. For jeg havde en mr. Grey i Danmark. Ikke fordi jeg har
tilbragt det sidste års tid i en spankingkælder. Men jeg mødte en mand, som var
lige så hård udvendig, som jeg er indvendig. Og hver eneste gang vi stødte ind
i hinanden uden tøj på, var det himmelsk. Jeg blev blød udvendig og han blev
blød indvendig. Når jeg kunne, faldt jeg i søvn i hans armhule. Den armhule
lugtede bedre end eventyret.
Og det gjorde mig bange. Og da alt kom til
alt, var den armhule heller ikke min helt alene. Og sådan var der så meget ...
En dag kommer jeg måske til at skrive om alt dét.
Men summasummarum ... Tak fordi du læser med,
for jeg er tilbage på bloggen. Og jeg befinder mig lige nu i Weybridge. Jeg er
her, fordi jeg er blevet hyret til at skrive en bog. Jeg er blevet en del af en
stor, dejlig og skør familie. Og det føles godt at være mig.
London er godt nok lige om hjørnet, men indtil
videre har det været alt rigeligt at tøffe rundt i egne cirkler. Jeg hænger
foran computeren det meste af tiden, når jeg ikke lige hænger ud med
familie-cirkusset omkring mig. Jeg drikker meget kaffe, tager vitaminpiller,
mediterer og går ture med Carla, hvor vi beundrer de store huse omkring os.
I overmorgen er det Valentines Dag. Og så kan
jeg endelig åbne den fristende pakke på mit trappetrin. Men jeg har allerede
været i krydsilden. A.K. har nemlig to ansatte, som er med til at få
dagligdagen til at køre. De kommer på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Den
ene er pakistanske Halima, den anden er Elina fra Kasakstahn.
Halima er en lillebitte kvinde med
skarptskårne træk. Hun har fortalt mig, hvor meget hun elsker sin afdøde far.
Hun taler med ham, når hun er ked af det - og han trøster hende. Når hun taler
om ham, lægger hun sin spinkle hånd på sit hjerte og siger:
"Jeg ved, at han elsker mig. Og han er
altid hos mig."
Så fortæller jeg om min afdøde mor, og så
føles det som om, at vi finder hinanden igennem en igennemtrængelig jungle af
forskellig opvækst, kultur og opdragelse.
Jeg ved, at jeg en dag får lov til at give
hende et knus. Det er det, jeg gerne vil.
Og Elina ligner en thai-pige. A.K. fortæller mig, at hendes forhistorie er hæslig og brutal. Hun er smuk som en
sommermorgen, med sit runde, udtryksfulde ansigt. Hun elsker min lille hund,
Carla, som hun altid krammer hårdt, for derefter at kaste hende op i luften og
gribe hende igen. Elina kan lide at snakke og har allerede givet mig
adskillige, gode råd om dette og hint.
Selvfølgelig har begge kvinder spurgt mig, om
jeg var gift. Svaret var nej.
Begge kvinders første reaktion var: "Hvor
er du heldig! Tænk, at du kan leve dit liv helt uden en mand. Heldige
dig!"
Jeg skal nok vende tilbage til, hvorfor Elina
og Halima siger som de gør. Men indtil videre vil jeg bare ønske jer allesammen
en dejlig Valentines Dag ....
Dejligt du er tilbage! Og dejligt med nye eventyr...
SvarSletJeg er også glad for at være tilbage - og glad for, at du stadig læser med, Carportognia
SletKære Knirke, dejligt at du er tilbage! Og nu, virkelig præcis nu, er det lørdag og du må åbne (hvad er det????) Mange utroligt floffy & lyserøde hjertehilsner fra Maja
SvarSletDet var virkelig fede gaver, Maja - tjek næste indlæg. Fluffy og lyserøde hilsner tilbage til dig!
SletOg i lige måde Knirke - håber, det var noget spændende i den dersens pose! Her sker desværre ikke det vilde, som du kan læse her. Hav en dejlig aften også, og jeg er spændt på, hvad du synes om filmen.
SvarSletTak Deborah - jeg skal ind og se filmen i næste uge sammen med Cathrine. Og og og ... Rigtig god bedring med din ankel. Må du snart springe rundt som en vårhare på lette fjed :-)
SletYES - du er tilbage!
SvarSletOg denne gang satser jeg altså hårdt på at opdatere bloggen på mere regelmæssig basis. Tak fordi du læser med! :-)
SletHvad er det for en film du taler om ?
SvarSletFifty Shades of Grey - filmatiseringen af en noget bornert, softerotisk bog om en jomfru der møder en meget rig mand og derefter - så vidt jeg har fået fortalt - knalder hende så hun glemmer alt omkring sig. Og der er vist også noget bondage og lidt sadomasochisme involveret. Jeg har kun skimmelæst de frække scener i den første bog, så jeg ved egentlig ikke så meget om baggrundshistorien.
SvarSlet