Totalt tømmermandsramt ...

Åh gud, åh gud, åh gud ... Jeg vil godt lige sige, at alkohol ER en vederstyggelighed, som aldrig mere skal tvætte mine læber. 

Klokken er lidt over otte om aftenen og jeg har tilbragt dagen i hængekøjen og i min seng. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg kom hjem. Kun at det var meget sent. Edwins fødselsdag var altså noget af en fest, det må jeg alligevel sige.

I løbet af dagen er der tikket flere og flere erindringer om gårsdagens fest ind på lystavlen. Og til min store glæde lader det til, at jeg ikke har dummet mig i så svær grad, at jeg behøver at have bondeanger.

Jeg lovede godt nok mine facebook-venner at sætte mig i et hjørne og nøgternt observere alt, hvad der skete. Men det der skete var, at jeg pludselig abede rundt ude på dansegulvet med en flaske vodka, en mexicansk vagabond-type og Red på sidelinien.

Og for første gang i hele mit liv oplevede jeg det fuldstændig vanvittige, at jeg dansede rundt uden at tænke over, hvordan jeg så ud, om jeg dansede latterligt eller om nogen kiggede på mig og grinede af mig. Jeg dansede bare!

Og selv om dele af festen henligger i en vis tåge, så står dét øjeblik fuldstændigt klart for mig. Lige der da det gik op for mig, at jeg havde danset i til i hvert fald tre musiknumre uden at tænke på andet, end at det hele bare var fedt!

Det var et rent uheld, at jeg overhovedet bevægede mig ud på det dansegulv. Men jeg er så glad for, at jeg gjorde det!

Og når jeg engang imellem satte mig ned for at puste ud, kom Red hen og stak snuden ind i min hånd. Jeg ville ønske, at Red var min hund - og at jeg kunne have ham med til alle fester, jeg nogensinde bliver inviteret til. At have Red i nærheden gør simpelthen enhver fest cirka hundrede procent bedre! Jeg elsker, elsker, elsker den store, røde kommode. Han er virkelig min personlige hunde-Jesus ...

Nærgående referat af festen følger, hvis jeg overlever disse tømmermænd - jeg afslører blandt andet, hvad der blev af skorstensfejerfrisure-fyrens kæreste ...

PS: Tror jeg har en skytsengel. Har ligget og sovet i sengen sammen med en bullet-ant. Hvis den havde bidt mig, havde det betydet 24 timers intense smerter. (Som om jeg ikke har det slemt nok i forvejen!) Men nu er den indfanget og sat ud. Og ingen kom til skade. Jeg er ovenud taknemmelig for, at den ikke bed Carla. Tør slet ikke tænke på, hvordan et bullet-ant-bid ville påvirke min lille hund.