Egentlig
ville jeg slet ikke skrive et blogindlæg i dag. Jeg har massive hængepartier og
skylder en masse mennesker at lade høre fra mig. Min far har jeg ikke ringet
til i hundrede år, og jeg savner ham og at høre hans stemme. Men det bliver
ikke i dag, at jeg foretager mig nogetsomhelst udadvendt, for jeg vågnede op
klokken 11 og kunne straks mærke, at jeg simpelthen var så helt igennem
eddikesur, at det undrer mig at Carla overhovedet gider at hænge ud med mig.
Red kastede ét blik på mig, hvorefter han fornuftigt nok luntede ud af døren.
Hvilket
jeg godt kan forstår. Jeg gider ikke engang at være sammen med mig selv i dag
...
Men
i erkendelse af, at det altid hjælper at få skrevet tingene ned, bliver det jer
- gode og fine bloglæsere - som kommer til at holde for. Jeg håber I bærer over
med, at I sådan bliver ofre for, at jeg føler trang til at hælde vand ud af
ørerne.
Oh,
kunne jeg bare hælde vand ud af ørerne, ville alting se anderledes ud. Jeg er
nemlig ikke i tvivl om, at min umådelige gnavenhed skyldes ugelang vandmangel.
Men
lad mig lige skrue tiden tilbage til i går aftes, så I kan få fuld indsigt i de
kvaler, som jeg lider. På et gadehjørne i Limon købte jeg for nylig Pirates of
the Caribbian-filmene. Jeg har længe forestillet mig, at de ville være perfekt
underholdning på en mørk jungleaften. Ikke kun elsker jeg filmene i sig selv,
men eftersom jeg er i Caribien og faktisk bor på den kyst, som piraterne søgte
havn i, når de skulle gemme sig og have det sjovt, tænkte jeg at det ville være
ultra-fedt at gense filmene i autentiske omgivelser. Puerto Viejo er en gammel
piratby - og når jeg tænker over det, er det faktisk stadig lidt af en piratby.
Jeg
smed filmen i min computer - kun
for at opdage, at den - selv om sælgeren havde lovet det modsatte - var
synkroniseret til spansk. Tanken om Johnny Depp på spansk var mere, end jeg
lige kunne kapere, så jeg hev filmen ud igen og satte mig i stedet til at læse
en ret kedelig bog om Costa Ricas historie. Noget af et antiklimaks.
Mens
jeg læste, kunne jeg kaste irritable sideblikke til en gigantisk opvask, som
tårnede sig op på mit køkkenbord. Sagen er nemlig den, at brønden er tørret ud.
Den offentlige vandforsyning her i området har lidt samme skæbne. Ergo er Puerto
Viejo og omegn mere eller mindre tørlagt. Nogle steder er der stadig vand, men
der er ikke meget af det.
Selv
har jeg ikke haft vand siden Tanja tog af sted for et par dage siden. Og jeg
har ikke været i bad, siden jeg tog verdens bedste og længste brusebad på
Holiday Inn Express i San José. Efterhånden lugter jeg lige så hampert som min
ven Alvin, der har gjort det til en kær vane aldrig at bade.
Edwin
har underholdt mig med, at jeg skal tage det som et eventyr - og har informeret
mig om, at jeg kan bade i den nærmeste flod. Jeg er ikke i tvivl om, at han
holder øje med mig og er spændt på, hvordan jeg reagerer på at være uden vand.
Han har stadig lidt vand tilbage i sin tank, men jeg har besluttet, at jeg ikke
går op og bader hos ham i dag. I min nuværende tilstand ville jeg skiftevis
snerre af ham og klynke på ham, og jeg vil ikke have, at han skal tro, at jeg
ikke kan klare en smule vandmangel uden at gå i sort.
Men
jeg er s'gu i sort. Jeg er træt af at slæbe tunge spande ned i junglen. Jeg savner
noget så banalt som at kunne vaske mit ansigt i koldt vand fra hanen. Jeg
savner - tro det eller ej - at kunne gøre rent og vaske op uden at det betyder,
at jeg skal bruge en masse tid på at slæbe vand. Jeg savner at skylle mit
toilet, hver gang jeg har tisset. Lige nu skyller jeg kun, når det bliver for
hampert. Og jeg synes det er ulækkert. Faktisk så ulækkert, at jeg er debuteret
som skovtisser. Hvilket er en noget risikabel affære. Man ved aldrig, om et par
aggressive soldatermyrer sætter tænderne i ens mås, når man sidder på hug og
forsøger at lade sit vand. For slet ikke at tale om, hvor mange myggestik man
kan nå at få på rumpetten ...
Da
jeg endelig følte mig træt, skyndte jeg at lægge bogen fra mig og slukke lyset.
Hvorefter jeg blev lysvågen! Og mens jeg lå der og var lysvågen bølgede en
rådden, ulækker ligstank ind i mit hus. Jeg fortrak derfor ind til gæstesengen,
hvor der ikke lugtede - kun for en halv time senere at opdage, at sengen var
fyldt med bedbugs. Jeg aner ikke,
hvordan de ser ud - men jeg kan genkende deres bid. De bidder altid i mønstre
af tre. Og det siger sig selv, at biddene klør lige så meget som myggestik.
Ergo sprang jeg vrissent ud af gæstesengen og vendte tilbage til ligstanken i
min egen seng.
Det er nu anden nat i streg, at jeg bliver holdt vågen af den lugt. Et eller andet stort er dødt i nærmiljøet. Men det mærkelige er, at det kun lugter om natten. Om dagen er der ingenting, og det gør det umuligt at finde kadaveret og fjerne det. Faktisk troede jeg imorges, at gribbene havde fundet årsagen til lugten - og gjort kål på sagen. Men det havde de ikke, og jeg kan berette, at dødt væv i opløsning lugter gradvis stærkere fra dag til dag. OG jeg kan tilføje, at det er den ulækreste lugt i verden.
Da
jeg havde ligget og roteret som en grillkylling i halvanden time, besluttede
jeg mig for at stå op. Min mave knurrede og tanken om en god kop kaffe og en
omelet stemte mit humør bedre. Ergo knækkede jeg æg på panden og satte kedlen
over. Mens jeg stod med overkroppen inde i køleskabet for at finde ost til
omeletten, udstødte mit lille komfur et sørgmodigt pffft og gik ud. Jeg rystede
arrigt gasbeholderen kun for at konstatere, at den var så tom som hjernen på en
reality-tv-deltager.
Jeg
lod hele molevitten stå og gik ud på badeværelset for at tisse - og blev mødt
af en wolfspider på størrelse med en kagetallerken, som sad og hyggede sig på
væggen. Det gjorde mig så irritabel, at jeg uden at tænke videre over det,
jagede den ud af vinduet med spidsen af toiletbørsten.
Så
gik jeg tilbage i seng og lå vågen yderligere et par timer. Især fordi rotten
spadserede rundt på mit køkkenbord og munchede i min halvfærdige omelet. Så op
igen og bruge kostbart vand på at vaske panden og fjerne alt spiseligt -
inklusiv min håndsæbe - ind i køleskabet.
Da
jeg endelig var ved at falde i søvn, gik brøleaberne i gang med deres
morgenkoncert. Derefter tjekkede den møgirriterende pifte-fugl ind og begyndte
sin enstonige koncert. Så kom myggene svirrende og jeg måtte stå op og finde
myggebalsam.
Jeg
faldt i søvn klokken seks! Og da jeg vågnede klokken 11, kunne jeg mærke, at
jeg havde fået en kæmpe bums lige mellem øjnene. Sådan en af dem, der nærmere
er en slags byld - og som først forsvinder efter flere uger.
Mens
jeg lå og knurrede over det, kom jeg i tanke om, at jeg ikke kunne få
morgenkaffe. Katastrofe! Heldigvis kom jeg også i tanke om, at jeg havde
pulverkaffe og på den måde kunne blende mig selv en iskaffe.
Desværre havde junglefugten gjort fuldstændig kål på den sidste rest pulverkaffe, som var størknet til en hård klump, som ikke lod sig opløse. Og rotten havde bidt hul på min sidste pose kaffe, som derfor var lige til at smide ud.
Gasfætteren
er sådan en stor, tung cylinder - og for at få en ny, skal jeg tage den tomme
flaske ind til byen og bytte den til en møgtung satan, som så skal fragtes ned
i junglen. Forresten er min cykel også punkteret ...
Jeg
er træt. Jeg er eddike-hamrende sur. Og jeg orker ikke en nat mere i ligstank,
uden vand, uden gas og i nussede omgivelser.
Det
eneste jeg ønsker nu, er to dages heftig regn, så brønden kan blive fyldt igen.
Edwin har rigget til, så han kan samle regnvand fra sit tag. Men det nytter jo
ikke noget, når det helt usædvanligt ikke har regnet i de sidste mange dage.
Vejret
er overskyet, men kvælende hedt. Normalt kan jeg lugte og mærke, når der er
regn på vej. Derfor kan jeg konstatere, at der ikke er noget tegn på, at himlen vil åbne sine sluser.
Og
som altid, når jeg bliver muggen - så bliver jeg lige pludselig muggen over
alting. At mit sengetøj er fugtigklamt, at min madras er bulet, at jeg er
møgbeskidt ... Faktisk er der ikke det, der IKKE er galt lige nu.
Rationelt
ved jeg godt, at det er ingenting. At jeg burde skamme mig over at være sådan
et tudefjæs.
Jeg
har ikke råd til det. Det ville være en uansvarlig luksus. Men jeg har den
vildeste lyst til at tage på hotel. Der ligger et rimelig luksuriøst hotel her
i Cocles, som koster 100 dollars for en nat. Det ville være helt vidunderligt
med et langt bad - og derefter smyge sig under tørre, rene lagner for at få sig
en god nats søvn. Jeg kunne bestille varm kaffe via roomservice og ligge og se
tv hele aftenen. Oh salig fryd!!!
Hvis
jeg tager på hotel, bliver det første gang i ni måneder, at jeg smider
håndklædet i ringen og udvandrer fra mit eget liv.
Skal?
Skal ikke? Hundrede dollars er mange penge. Men jeg trænger virkelig til det og
kan næsten ikke overskue en nat i huset, sådan som jeg har det nu. Argh!
Ps. Det er fan'me løgn! Nu er det ved at være mørkt - og gæt hvad der er tilbage? Yes, yes - kadaverstanken. VÆRRE end nogensinde! Hvorfor kommer lugten kun, når det er blevet mørkt? Og hvad er det dog, der ligger og rådner i nærmiljøet?
Hotel GO! NU! Man har pligt til at checke ud af sit liv en gang imellem, hvis det er det, der skal til.
SvarSletOg ved du hvad? Jeg GJORDE det s'gu! :-) Og jeg kan varmt anbefale det. Det gav mig lige en time out til at få humøret på plads.
SletHoooooooooooooooteeeeeeeeeeeeel.
SvarSletYeeeessss!
SletGrunden til den natlige kadaverstank: Zombier der vandrer!
SvarSletP.S. Tag på hotel og nyd det.
Hahahahahahahahaaaaaa! Er det for ondt at håbe på, at de vandrende zombier går op og spiser min nabo?
SletTak for en SKØN kommentar!
Jeg har spurgt Gil, der jo er vokset op med kadaverstank i gaderne og han siger, at hvis noget er dødt, så stinker det s'gu' hele døgnet. Så min hypotese er, at regnskoven i sig selv dufter så kraftigt om dagen, hvor solen rammer blomster og hvad har vi, at det overdøver ligstanken, der så kun kan mærkes om natten, hvor solen ikke leger med vegetationen.
SvarSletMen zombier er selvfølgelig også en mulighed ...
Oh, jeg sidder lige og funderer over, hvordan det er at vokse op med kadaverstank i gaderne. Der hvor jeg voksede op, var det mest gylle, der generede.
SletDin teori virkede plausibel - ind til jeg blev gjort opmærksom på, at Costa Rica faktisk også har en art ligblomst i junglen. Siden jeg fandt ud af det, har den fået AL skylden.
Tak for din kommentar, gode Møbel <3
Mit svar er simpelt, jeg havde ikke overlevet noget af det, så længe som du allerede har. Du har min dybeste beundring!
SvarSletVisse-vasse ... selvfølgelig ville du overleve det :-D Og og og ... Jeg tror du og dit kamera ville elske omgivelserne her.
SletKnirke - det sidste, er jeg helt sikker på. Jeg har faktisk været i Jungle i Guatemala og det elskede mit kamera helt sikkert :-)
SletHusker tydeligt en dag en kakkerlak på størrelse med en frokosttallerken havde taget ophold på mit iøvrigt luksiriøse hotelværelse! Der kom nogen og reddede mig fra den heldigvis. Ellers var jeg nådigt forskånet faktisk for kryb, men tog mig dog sammen til at fotografere en edderkop, der garanteret findes meget større!!!
Og så er jeg iøvrigt glad for, du tog en Time-out.
Knirke - du er et sted i dit liv, hvor du er fri, og dermed også fri til at gøre, hvad du vil. Tag på eventyr en uges tid, rejs væk, til lange bade, rene lagner, og varm kaffen. Kom hjem med ny energi og flyt. Det holder simpelthen ikke i længden at dele bolig med en rotte. Det tærer på det overskud, der ellers kommer af at være ude og opleve!
SvarSletGo Girl - kærligst den trofaste læser
Den der lugt - kan det tænkes at være en slags nat-blomst, der tiltrækker insekter med sin lækre lugt? Mener at have hørt om sådan en plante - måske er det blomstringstid nu??
SvarSletTjek og hovedet på sømmet. Jeg tror det er sådan en. Jeg anede bare ikke, at de også fandtes i Costa Rica.
SletTak for din kommentar!
Helt klart Hotel.....fordi du fortjener det !
SvarSletHmmm den der lugt, kan det være fra et slags stinkdyr ?
Ps: Tak for nogle fantastiske blog indlæg :)
Tak for din ros - den slags labber jeg i mig :-) Og ... jeg kan sige så meget, at selv om jeg aldrig har set et stinkdyr i junglen, så har jeg lugtet dem.
SletOg lugten er anderledes ... svært at forklare, for stinkdyr lugter også temmelig hampert. Men det her er simpelthen dunsten af lig. Som du måske kan se i kommentarsporet her, så er det blevet foreslået, at det kunne være en plante. Så nu har jeg læst lidt på nettet og jeg tror, at stanken skyldes en såkaldt ligblomst. Det ville i hvert fald forklare, at det kun stinker om natten.
Åh..... *audenbræk*! Zombie-lig-lugt er frygtelig. Jeg har stadig lidt af den hængende i næseborene, selv om der er gået 2½ år siden jeg oplevede den, men der går mindst 2½ år yderligere før jeg igen macererer kranier igen, for døde dyr lugter ens, uanset om det er stakkels John eller stakkels grævling! Jeg er vældig nyfigen omkring hvorFOR det kun stinker om natten og er spændt på en forhåbentlig snarlig opklaring med dertil hørende oprydning og stankfrit miljø. Synes zombie-, senge- samt junglen lugter kun om natten-teorierne er spændende og plausible. Og jeg FØLER MED DIG!!!! Jeg vil skubbe mine sneønsker til side og istedet kanalisere al min gypsy-magic mod din Caribiske kyst og danse regndans for Junglen og dit nærmiljø. Og ønske vand...... <3
SvarSletOh gode Slemma, jeg tror sigøjnermagien virkede - for jeg er meget gladere. Du må gerne sende en mere vandorienteret sigøjnermagi i min retning, for det mangler jeg stadig :-)
SletJeg er nu helt sikker på, at stanken skyldes en blomst. Tjek næste blogindlæg hvor jeg har linket til den. Den hedder 'Sapranthus palanga'.
Jeg sender god regnskovsmagi i din retning - snevejrsregnskovsmagi. Gad vide om dét vil virke :-D
Måske den her:
SvarSletCosta Rica Stinking Flower – Sapranthus palanga
Kære Anonyme,
Sletdu er genial! Jeg tror, at du har løst mysteriet. Tusind tak!
Jeg tog en pause fra mit eget liv i mandags, da jeg meldte mig syg fra alt, lagde telefonen i en skuffe, tog hovedtelefoner på, og så alle tre Ringenes Herre-film. "This too shall pass" sagde Gandalf, og det gjorde det.
SvarSletTak, fordi du skriver din blog, jeg er helt forelsket i at læse med. Ud over, at jeg har det som om, jeg kender både dig og dine venner, og hvert eneste indlæg giver mig lyst til at komme på besøg, så er du altså også en stor inspiration. Det er så dejligt at blive mindet om, at der er mange forskellige måder at leve sit liv på, og mange forskellige veje til oplevelser og lykke. Og så er du vist også på vej op på idol-hylden, for du virker bare så sej og dejlig!
PS: Jeg hepper også på hotel-timeout.
Kære Christine,
SletRingenes Herre er på en eller anden måde helt genial, når man skal have en pause og drømme sig lidt væk fra det hele. Jeg har set den trilogi i hvert fald syv gange - og jeg har sjovt nok også hæftet mig ved Gandalfs 'This too shall pass'.
Tusind tak for din ros - jeg bliver lidt rød om ørerne, for jeg er altså ikke værdig til at stå på en idolhylde. Men tak for ego-boostet :-)
Jeg HAR et gæsteværelse i mit hus, så giv et pip, hvis du beslutter dig for at komme forbi.
Forresten: Tak for DIN blog! Jeg glæder mig vildt til at læse den - det ser simpelthen så smukt ud. Men koldt! Uha, hvor ser det koldt ud ;-)