onsdag den 24. april 2013

Velkommen til Crazy Town

Jeg er ved at blive glad for konceptet med at tømme et memorycard og smide resultatet på bloggen. Det var egentlig min hensigt kun at vise billeder fra Puerto Viejo by, så I kunne danne jer et indtryk. Men så lå kameraet fremme og der røg også lidt hjemmebilleder på. Men altså ... Velkommen til Crazy Town alias Puerto Viejo ...

 Christian arbejder hos Zion Café. En hyggelig lille øko-snask. Smoothierne er efter min mening er byens bedste. Christian selv er indbegrebet af en tilbagelænet rastafari-fyr. Han har altid tid til at sætte sig ned og sludre, når man kigger forbi.


 Løse heste er et helt almindeligt syn i Puerto Viejo. Hvis der ikke er græs nok i deres folde, bliver de sluppet løs, så de kan nappe græs, hvor der er noget. Disse heste hviler sig i middagsheden. Bag dem ses Playa Negra, som er den første strand i Puerto Viejo. Det er ikke til at se på billedet, men stranden er lavet af vulkansk sand og er derfor sort. Så vidt jeg ved, er det den eneste sorte strand her på den caribiske side. 

 Søde, søde Martin der kører taxa og som jeg har et hemmeligt crush på ... Han er et af mine yndlingsmennesker og naturligvis godt og lykkeligt gift. Ak ja ... 

 Hjørnet af Edwins hus. Som I kan se, har Edwin ryddet så meget, at han ikke er omgivet af jungle. Hele hans stueetage er fuldstændig åben og førstesalen er helt Harry Potter-agtig med trapper i mørkt træ, små kringelkroge, alkover og gemmesteder. Edwin har et fedt hus!

 Puerto Viejos førende mall, der - foruden at rumme et apotek, to souvenirbutikker og en dvd-udlejningsbutik - naturligvis også rummer den allervigtigste butik i hele byen: Reggaeland. På den måde behøver vi egentlig ikke en kirke ... 


 Hibiscus-buske findes i alle farver og faconer. Nogle er sjovt klokkeformede og andre ser ud som de "rigtige" hibiscus, som jeg kender fra min vindueskarm i Danmark. Hvis man drejer skarpt til højre efter denne busk kommer man hen til nedgangen til junglen og mit hus. 

 Man kan godt sige, at brug af marihuana er temmelig almindeligt i Puerto Viejo. Men det forhindrer os naturligvis ikke i at være på stikkerne og forsøge at sælge Legalize it-plakater til sagesløse turister. Legarlize da shit, mon ... som vi siger her i byen.

 Umiddelbart ligner dette bare en blå himmel. Men læg mærke til edderkoppe-silhouetterne mod himmelen. På et tidspunkt forsvandt tunnelen af edderkoppespind. Men nu er den ved at være tilbage. Jeg holdt op med at tælle, da jeg rundede 50 spindlere, sidst jeg gik forbi. Jeg glæder mig virkelig til at koppetunnelen bliver som i gamle dage - for så vil jeg skræmme jer allesammen fra vid og sans med et billede af den ...

 Dette er udsigten, der møder mig, når jeg slår øjnene op hver morgen. Jeg behøver vel ikke at uddybe så meget. Jeg føler mig velsignet og ekstremt heldig over, at jeg har fået mulighed for at bo verdens smukkeste sted - i junglen. 

 Det går lidt hurtigt på dette billede, men jeg kan forsikre jer for, at Svend Kylling ikke led overlast. Henning og Svend er husets to, nye beboere. Jeg gik forbi et bur med kyllinger i Limon og faldt straks i svime over kyllingernes nuttethed. Og i den forbindelse er Funky dårligt selskab. Han forsøger nemlig ikke at tale mig fra den slags ... Yuma er stadig meget interesseret i Svend og Henning. Og engang imellem kan hun ikke lade være med at jage dem. Så skræpper de op og søger tilflugt mellem Obies forpoter. 

 Som tidligere gadehund kunne man godt forvente, at Obie ville se Henning og Svend som små, rare  snacks. Men han er rigtig sød ved dem og passer godt på de små fjerbolde. 

 En lille gave fra junglen. En smuk sommerfugl. Tak.

Henning til venstre og Svend til højre. Det er ikke med vilje, at jeg har opkaldt dem efter min onkel og en meget macho ven, som jeg har. Men jeg er sikker på, at de begge ville være beærede over at være navnebrødre med disse bedårende, små kyllinger. 

 Jeg har et stykke flot træ stående på hjørnet af køkkenbordet. I lang tid var det beboet af en wolfspider, der jagede om natten i lampens skær. Så flyttede denne lille gekko ind ... Og se her: Det er første gang jeg har mødt en gekko midt i et hamskifte. Han spiste meget af sin egen aflagte hud. Jeg formoder, at det fyldt med gode proteiner ...

Jeg er langt om længe nået til et niveau, hvor jeg ikke får hjertebanken ved synet af ulveedderkopperne. Denne her fandt jeg ude i badeværelset. Det er første gang, at jeg har set en ulveedderkop med disse pæne, orange aftegninger.
Edderkoppen hører til i den middelstore ende af skalaen. Flot er den. På sin egen, uhyggelige måde.

En af mine fb-venner, Johanne, skrev engang noget i retning af, at man ikke vidste, hvad livsglæde var, før man havde set et par kyllinger forsøge at fange en flue. Nu ved jeg, at hun har ret. Som I kan se er Yuma også meget fascineret af de små væsener. Forresten er det kød-kyllinger. Manden i forretningen fortalte mig, at jeg kunne slagte dem om 42 dage ... Aj men ARGH! Jeg BURDE være sej nok til at skaffe min egen mad på den måde. Men altså ... hugge hovedet af Henning og Svend? Umuligt. Det er to meget store kyllinge-personligheder. Jeg nusser om dem, og mens dette skrives, ligger de og sover i mit ene ærme. Jeg er og bliver en latterlig, sentimental dyretosse ... 
Henning og Svend sover indendørs om natten. Om dagen går de i en midlertidig indhegning udenfor. Så sidder jeg på en høj stol og holder øje med dem. For der er intet - intet - i junglen der ikke godt kunne finde på at spise en lille kylling. Det er jo derfor en helt fantastisk idé, at jeg nu vil til at holde høns ... 

Velkommen til Reggae-land ...

Her er mit hus. Det er lidt svært at fotografere, fordi det er omsluttet af træer.

 Cyklen er og bliver det foretrukne transportmiddel i Puerto Viejo. Det er faktisk ganske hyggeligt. 

 Mere hibiscus ... 

 En matsort, sænket Mercedes i et område, hvor der er få asfalterede veje og resten er grus- og mudderveje. Ikke særlig praktisk. Den gruppe mennesker, der plejer at eje den slags biler, går som regel også meget op i at have utrolig hurtige både. Bådene er ligesom bilerne gerne matsorte, så de ikke ses  så nemt om natten. Naturligvis behøver det ikke at være tilfældet her ...

 ONE LOVE ...

Billedet er dårligt. Men hvis I kigger godt efter, så kan I se den lillebitte hanedderkop på ryggen af den store hun. Han-orb'sne lever i sandhed et hårdt liv. Deres amorøse tiltag ender ofte med, at de bliver til hunnens middagsmad.

 Den lokale scooter og motorcykeludlejning ...

 Middagshede. Kun surfere, turister og dummernikker bliver ude i solen på dette tidspunkt. Også hundene foretrækker at bruge den tid på dagen i sval skygge. Dette billede er fra Puerto Viejo - der er strand langs hele byen.

 Noget af det bedste og mest læskende er pipa. Og hvis man har en machete, kan man altid skaffe sig sådan en. Der er navnet for kokosnødderne. Man hakker et hul i dem og drikker det søde, klare vand. De er skønne at have i køleskabet og ved festlige lejligheder kan man lige hælde et skvis rom i dem. Pipa er på alle måder en anbefalelsesværdig drik. 

 Reefrunner. Her slog Obie ofte sine folder, inden han flyttede ind i junglen. Der arbejder en pige, der hedder Julia der. Og hun tager sig en del af gadehundene. Jeg synes, at hun gør et fint stykke arbejde og glæder mig over, at jeg ikke er den eneste dyretosse i byen. 

 Jeg har tit undret mig over, hvorfor man har fundet det umagen værd at sætte et stort stopskilt op netop der. Trafikken på grusvejene er ret sparsom og man kunne eventuelt have brugt pengene på et informativt skilt. For dem er der ikke mange af i Costa Rica. Rygter siger, at de bliver stjålet og metallet bliver omsmeltet. 

 Byens torv. Dem der sidder og slapper af, er taxa-chauffører der venter på kunder.

 Hovedgaden i Puerto Viejo. Nogen metropol er det jo ikke. For enden blinker det caribiske hav forførende. 

 Denne grusvej går parallelt med hovedgaden og er vel den næstvigtigste vej i Puerto Viejo. Her ligger blandt andet politistationen og en rigtig god bager der laver nogle onde små vandbakkelser med vanillecreme og et friskt jordbær på toppen. Absolut afhængighedsskabende ...

 Frokost ved mit arbejdsbord. Min gamle menu bestående af avocado, cheddar, majschips og røræg er erstattet af umådelig lækre kreationer fra Funkys hånd. Jeg spiser tre måltider om dagen og har forresten taget fire kilo på ... 

Den lokale kirke. Her er faktisk mange mere eller mindre obskure kirker i området. I følge mr. B - som er født og opvokset her - er alt det med religion noget overfladisk pjat. Når alt kommer til alt, konsulterer de fleste alligevel deres voodoo-præst om mandagen ... 

Vejen til mit hus. Efter hibuscusbusken svinger man så til højre og så er der et lille hul i bevoksningen som markerer nedgangen til junglen og stien ned til mit hjem. 

 Jeg ville ønske, at jeg havde et billede af Obie fra dengang han flyttede ind. Jeg kunne godt tænke mig selv at se forskellen. I hvert fald er der flere, som overhovedet ikke kan genkende ham. Det undgik heller ikke min opmærksomhed, at en turist kaldte ham 'smuk', da han sad og ventede på mig foran det lokale supermarked. 

Moden skifter ikke så tit i Puerto Viejo. Man kan derfor forvente at være helt fremme på beatet fashionwise i de næste mange år, hvis man investerer i sådan en trøje. 

5 kommentarer:

  1. <3 <3 <3

    Dejligt med endnu et kig ind i din hverdag og omgivelser. Fra en latterlig, sentimental dyretosse til en anden vil jeg dele noget min far altid sagde til mig når der kom et nyt medlem af menageriet: "du er nu næsten kun et elefant fra at ha' et cirkus" ;-)

    SvarSlet
  2. Nuiiii, hvor jeg får lyst til at besøge det nærmeste flybilletforsælgningssted, pakke pas og tandbørste og haste mod lufthavnen. Det ser da bare for skønt ud. Godt valgt Knirks!

    SvarSlet
  3. Skønt sted Knirke og lader i den grad til du har taget dette nye tropiske, afslappende og farverige liv til dig..:-) Vi ved hvad som er godt gør vi..;-) Abrazos K

    SvarSlet
  4. Skønne billeder - hjerter ud over det hele!

    SvarSlet
  5. Ihh hvor jeg glæder mig endnu mere til at læse din bog efter at have set de her billeder igennem!

    SvarSlet