Jeg
er lige kommet til at spilde et skvis skoldhed te på min ene storetå. Med det
resultat at jeg meget dramatisk slog ud med den ene hånd - den hånd der ikke
balancerede med et overfyldt tekrus - og brølede:
"Ah
- Hvæputa! Conjo! Værdga!
Stavningen
af ordene er helt hen i vejret, men min udtale er perfekt. Perfekt, siger jeg.
Der blev rullet flot og meget venezuelansk på r'et i værdga. Og reaktionen
udeblev heller ikke.
"MissV,"
sagde Funky målløst.
"Hvor har du lært de
ord?"
Rafael
nøjede derimod med at løfte et øjenbryn og smile anderkendende.
"Af
dig, Comrade Funky," sagde han og fokuserede atter på sin tegneblok.
Det
bragte Funky til eftertænksom tavshed. Ordene betyder i rækkefølge noget i
retning af søn af en luder, fisse og pik
- og det er åbenbart ikke noget, som pæne piger siger.
I
hvert fald ikke ifølge Mimre-Funky som nogle gange glemmer, at han er en
36-årig, moderne mand og ikke en gammel latino-knark på 84 år.
Der
er ingen tvivl om, at Funky er skabt til at være familie-patriark. Jeg behøver
ikke engang at lukke øjnene for at forestille mig ham siddende for enden af et
langt bord med en helt knævrende, kværulerende familie forsamlet - inklusive et
par unger af egen avl om benene. Jeg ved præcis, hvordan hans gestus vil være,
når han løfter hånden for at skabe madro. En urokkelig latino-buddha omgivet af
sit eget kød og blod - og derfor lykkelig.
Men
indtil da er det blevet hans uheld at lande i et regnskovshus sammen med en
mexicansk vagabond og en skandinavisk tosse.
Vi
skiftes til at rotte os sammen mod hinanden. Rafael kan en helt perfekt
imitation af Funky, som altid får mig til at knække sammen af grin. Funky og
Rafael holder meget af at påpege mine manglende husmoderevner og min totale
mangel på interesse i ro, orden og regelmæssighed. Det hører jeg en del for.
Men hints om at jeg burde interessere mig for at indrette mit hjem lidt mere
feminint, rydde mere op, begynde at vimse rundt ... aj, men hvad laver man
egentlig, når man er huslig? Jeg bor med en kuffert i et junglehus. Og Preben
jr. og hjernekorallerne udgør al den dekoration, jeg har brug for.
I
morges vågnede Funky og var utrolig veloplagt. Jeg sad stadig og hang med en
cigaret og kop kaffe, da han spurtede rundt under huset.
Rafael
og jeg kunne kun høre nogle diffuse lyde, som vi valgte at ignorere. Men så kom
Funky tilbage.
"Jeg
har planer, Comrades! Store planer. Vi skal lave en grillplads. Ah, så kan vi
rigtig lave god mad! Og dette hus trænger i den grad til en overhaling."
Et
kollektivt suk mødte den lille venezuelaner, mens han spankulerede effektivt
frem og tilbage på køkkengulvet.
"Vi
burde virkelig bruge disse dejlige dage til at få noget fra hånden,"
erklærede han til mig og Rafael, der sad og stirrede måbende på ham.
"Helt
rigtigt," konkluderede Rafael og greb sin machete.
"Jeg
tror, at vil besøge Selso."
Inden
han udvandrede, hvislede han til mig: "Kan vi dog ikke få ham til at
chille lidt? Det ender med, at han sætter os igang med et eller andet ..."
Jeg
nikkede i smug til Rafael og erklærede, at jeg havde en masse skrivearbejde,
som jeg ville kaste mig over. Derefter satte jeg mig ud ved skrivebordet på
verandaen og gik igang.
Funky
moslede og moslede inde i huset. Indtil han endelig kom ud på verandaen.
"MissV,"
buldrede han.
"Tag
tøjet af!"
"Håhr,"
svarede jeg veloplagt.
"Det
er en attitude, jeg kan lide! Skal jeg gå ind i seng? Eller skal jeg bare smide
det her?"
"Pfft,"
svarede han.
"Lad
mig så se dig," sagde han og hev op i min skjorte og begyndte at køre sine
hænder over mit hvide maveskind.
Jeg
skulle lige til at sukke hengivent, da han sagde:
"MissV.
Dette er ikke noget at tage let på. Man kan blive syg af at have så mange
loppebid. Du er jo fuldstændig ædt op! Hvorfor fortæller du mig ikke sådan
noget?"
"Jeg
troede bare, at det var myggestik. Hov, gider du ikke lige klø mig på
ryggen?"
Mens
jeg fik kløet ryg, fik jeg læst og påskrevet, at der var grænser for, hvor
mange stik og bid man måtte have. Når man var så ædt op, som jeg åbenbart var,
kunne jeg rent faktisk risikere at blive fysisk syg af det.
Det
anede jeg ikke. Men det er sandt, at jeg er fuldstændig raseret af stik i
øjeblikket. En morgen vågnede jeg med en hofte, der var så gennemtygget, at den
var helt bulet og faktisk føltes øm.
Jeg
har forsøgt at tage let på det, fordi jeg ikke er så glad for at bruge
myggebalsam. Den eneste virkningsfulde myggebalsam mod junglemyg, indeholder 25
procent deet.
Deet
er en virkelig skrap gift. Og efter jeg læste på nettet, at to britiske
turister var faldet døde om, fordi nogen havde puttet deet i deres drinks - ja,
så besluttede jeg mig for at se, om man kunne vænne sig til at have myggestik.
Jeg
har nemlig hørt historier om folk, der langsomt blev immune overfor myggestik.
Og jeg tænkte, at hvis jeg nu bed tænderne sammen og tog en periode uden myggebalsam
- så ville samme herlige immunitet indtræde hos mig.
Funky
hørte på min teori med et sammenbidt ansigtsudtryk. Så kom den beskyttende
patriark op i ham:
"MissV,"
buldrede han og kom derefter med sin yndlingssætning. En sætning han
efterhånden har sagt så mange gange, at jeg kan parodiere ham nøjagtigt, når
han siger den.
"Jeg
fatter ikke, at du har klaret dig så mange år, når du er så håbløs til at passe på dig selv!," brummede jeg og lagde
ansigtet i Funky-folder.
Et
kort øjeblik stod han helt lammet, før han brød ud i grin.
"Åhr,
conjo, conjo ... Jeg bliver gjort til
grin af et vikinge-damemenneske," mumlede han målløst og lagde derfor slet
ikke mærke til, at jeg - lidt som en hyrdehund i overstørrelse - langsomt
gennede ham ind mod den (loppebefængte) seng ...
Funky
sidste damebekendtskab var en petite 23-årig latina med brune smutøjne og en kæmpestor,
smukt kurvet røv. Så jeg kan da godt se, at der på mange måder er noget af et
spring fra det - og så til en høj, bleg skandinav med en bony ass, en beskidt mund og en alder der er næsten dobbelt op.
Jeg
ved ikke, om det er macho-tingen, der spiller ind. Men foreløbig har han ikke
ladet sig intimidere af, at blive nevet i måsen og kaldt for latino-snack og third world goodie. Faktisk morede han
sig decideret, engang jeg præsenterede ham for et amerikansk par med ordene:
Det her er Funky, han er min latino-pet.
Men
når vi ikke lige driller hinanden og mundhugges om dette og hint, så bliver jeg
kurtiseret latino-style. Ord som
danske mænd ville falde døde om af grin over, er en helt naturlig ting for
Funky. Som for eksempel den morgen, hvor jeg sad og slubrede kaffe med vildt
strittende hår og sovetæppet viklet om mig.
Han
slog sig ned på sengekanten og kiggede indgående på mig.
"Dine
øjne findes ikke smukkere," sagde han så.
"Blå
som oceanet og som morpheusen. (- Costa Ricas største sommerfugl) Du er en
sommerfugl. En smuk sommerfugl der flyver frit i verden."
"Og
se," tilføjede han og tog min hånd og kiggede på den.
"Hvor har du smukke hænder," sagde han og glippede sjælfuldt
med sine brune øjne.
"Stærke og elegante. Meget, meget smukke ... Og du har en
skønhedsplet på fingeren. Det er usædvanligt, men det giver din fine hånd
charme og karakter."
"Men ... øh ... jamen tak," svarede jeg lettere forvirret.
"Du skal ikke takke. Du skal bare smile dit smukke smil. Jeg har
aldrig mødt en pige, hvis ansigt oplyses så smukt, når hun smiler. Dit smil er
noget helt særligt ... Du er smuk. Du er en rigtig kvinde. En smuk og meget spændende kvinde.
En vikingedronning ..."
Og
med de ord rejste han sig op for at lave morgenmad til mig. Selv sad jeg
tilbage med vidtåben mund og vidste ikke, om jeg skulle slå en rå latter op -
eller om jeg bare skulle tie helt stille. Jeg valgte det sidste.
Min
foreløbige erfaring med mændene på disse kanter er, at ord som en god dansk
mand aldrig ville tage i sin mund, glider let henover deres tunger. Og her
taler jeg ikke om frække ord. Jeg taler om fyre, der uden blusel læner sig frem
mod en og siger:
"Du
er en vidunderlig og smuk kvinde. Må jeg have lov til at invitere dig ud?"
Den
sidste sætning er så - ved nærmere eftertanke - ret sjælden, fordi de alle til
hobe er nogle fattiglus, der trods alt hellere vil bruge deres sidste mønter på
at købe voks til surfboardet, end de vil spendere dem på en kvinde.
Jeg
er 40 år. Og jeg kan uden tvivl sige, at i løbet af den tid jeg har været i
Costa Rica, har jeg fået flere komplimenter, end jeg har fået sammenlagt i
resten af mit liv.
Det
er sjovt, men inden man kaster sit hjerte i grams og begiver sig ud i
tvivlsomme kærlighedseventyr, så skal man altså lige huske, at de søde ord er
en del af omgangsformen mellem mænd og kvinder.
Man
er ikke nødvendigvis universets
smukkeste kvinde. Man er det bare lige nu og her - især hvis man giver en øl
...
Jeg
er slet ikke i tvivl om, at danske mænd med fordel kunne lære et par af
latinoernes kurtiseringsteknikker. Men når det så er sagt, så vil jeg sige, at
jeg holder utrolig meget af mit hjemlands mænd. Jeg synes de har meget humor og
selvironi, som jeg godt kan savne lidt på disse kanter. Man kan ikke få det
hele - og det er helt okay. Det er alligevel sjovt.
En oplevelse der efterlod mig målløs var en af de første aftener, hvor Funky kom og besøgte
mig i junglehuset. Rafael og Funky kendte hinanden i forvejen, og vi drak vin
og sludrede, indtil alkoholen havde løsnet drengene så meget, at de besluttede
sig for at dvæle ved musikken fra deres hjemlande. De skiftedes til at finde numre
på YouTube, som vi skulle høre. Her er, hvad jeg skrev dagen efter:
"Musikken var langsom og dvælende og teksterne - som blev oversat
for mig - var så storladne og fulde af patos, at jeg ikke vidste, om jeg skulle
sukke henrykt eller grine hånligt. De handlede om kærlighed, der var større end
alt andet. Kærlighed der trodsede døden - og kærlighed der medførte døden. Jeg
tror desværre ikke, at et band som Tv2 med deres spidse, ironiske tekster ville
nyde nogen stor popularitet på disse kanter.
Både Rafael og Funky sang med og deres øjne blev blanke og fugtige i
krogene, når en særlig sentimental sang blev afspillet. Til sidst blev jeg nødt
til at gå ud på verandaen og tænke lidt over tingene. To smægtende
latino-drenge på én gang var alligevel mere, end mit kyniske sindelag kunne
håndtere.
Ikke at det gjorde mig meget klogere at stå og spekulere ude på
terrassen. Jeg ved bare, at jeg virkelig forsøger at kapere det kæmpe spænd,
som mændene på disse kanter har. På den ene side render de rundt med macheter
og taler om, at man ikke noget værd, hvis man ikke kan overleve i junglen. På
den anden side kan en sentimental sang bringe tårerne frem på deres kinder.
Generelt er de ikke særlig sofistikerede, men de er modige overfor
kvinder. De er ligeglade med, om man er 20 centimeter højere end dem og ser
skrap ud. De er ligeglade med, at de gør kur til en iført bar topmave og
udslidte flip-floppere - de gør det bare."
Jeg
ville egentlig gerne skrive mere om dette emne. Jeg ville også skrive noget om, hvor mange gange jeg har chokeret Funky ved at være alt andet end en pæn latina. Hvordan jeg har rystet lidt i hans opfattelse af, hvordan en kvinde bør være.
Men klokken er nu to om natten her i junglen. Og jeg bliver nødt til at få min nattesøvn. For i morgen tager jeg til San José og forventer at få nogle herlige dage i selskab med Maiken og Michael - og måske også Jakob.
Men klokken er nu to om natten her i junglen. Og jeg bliver nødt til at få min nattesøvn. For i morgen tager jeg til San José og forventer at få nogle herlige dage i selskab med Maiken og Michael - og måske også Jakob.
I
må undskylde, at jeg er sløv på bloggen. Men sagen er den, at jeg faktisk er så
flittig som nogensinde. Jeg er nemlig begyndt at skrive på en bog. Sådan for
alvor. Og ikke nok med det - jeg har været rigtig flittig og hængt over
computeren i mange timer hver dag. Så kryds fingre for, at skrivegudinden er
med mig.
Og
mens jeg har siddet bøjet over tastaturet er jeg blevet stopfodret. For nu hvor
Funky er arbejdsløs, bruger han tiden på at spille patriark i junglehuset, give
den som latino-lover - og på at lave mad.
De
venezuelanske bandeord lærte jeg den dag, da en ualmindelig kompliceret
flødecreme - der skulle bruges til at hælde over nogle marinerede mango-frugter
- var tæt på at brænde på.
Conjo!
Godnat
her fra regnskoven - kys til jer allesammen. Så mærkeligt: I er igang med at
drikke morgenkaffe nu, mens jeg skal til at rulle mig ind i sovetæppet.
PS: Min seng er blevet sprayet mod lopper og lugter rigtig underligt.
PS: Min seng er blevet sprayet mod lopper og lugter rigtig underligt.
Når man sidder i regnvådt tøj med udsigt til vådt og ueksotisk efterårs-Århus, ja, så er det altså virkelig, virkelig dejligt at starte dagen med et skud Costa Rica og en portion loppebidt vikingedronning...
SvarSletTusind tak, Carportognoia ... Hvis det kan være nogen trøst, så regner det faktisk også ret meget her lige for tiden. Men det bliver aldrig lige så surt, som når man bliver gennemblødt af dansk regnvejr - regnen er nemlig varm, og hvis man gider gå rundt i vådt tøj, kan man være ude i den, lige så længe som man har lyst. Det er fedt. Har altid hadet fornemmelsen af at blive våd og KOLD!
SletConcha!
SvarSletDu valgte rigtigt, at tie stille. Det er godt for dig en gang imellem.
Prægtigt indlæg. Jeg vil ofre til skrivegudinden!
Med højagtelse
Deres altid hengivne
Don M
Tak Don M. Hvis jeg ikke havde kendt dig og på den måde fået lidt mere indsigt i mænds psykologi, så havde jeg garanteret grinet højt og larmende :-)
SletKnirke er blevet forledt. Fordøm hende ikke. Det er min skyld! Til alle mænd: Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, UNDSKYLD.
SletHvæputa! Conjo! Værdga!!!! Tror hver dag at der kommer den fede historie om en facebookbesked der næsten ændrede dit liv. Den med den skoldede storetå var også god, men Hvæputa! Conjo! Værdga! jeg vil have den fede historie. Please!?!? ;-)
SvarSletTjek! Jeg sværger hermed, at næste indlæg på bloggen bliver om den fb-besked! CONJO!
SletEfter to arbejdsdage af 10 timers slagsen inkl. togrejse og nogle børn, der skulle have haft massiv hjælp for mindst 8 år siden, trængte jeg til lidt opmuntring. Hvad gør man så kl.22 på en torsdag?
SvarSletLogger ind på Leaving Woman of course! Oooh lykke! Griner og græder indvendigt af dine beskrivelser og reflektioner. du fortæller så levende at jeg næsten sidder dernede i junglehytten og studerer dine loppebid og nasser en smøg, evt. overvejer at rede dit hår forsigtigt ud, mens du fortæller om det, der skulle heales.
Til dit spanske ordforråd: I Spanien kaldes fissen Concha, som betyder musling. Det billede kan jeg godt lide...
Demé tu concha betyder...
Jeg faldt over din blog i sidste uge og har brugt de fleste ledige timer på at læse den fra ende til anden. Fantastisk spændende. Nogle gange føles det som om jeg sidder i junglen sammen med dig og lytter til dine fortællinger, langt fra fuldtidsjob og 4-årig ... et skønt afbræk fra regnvejr, leverpostej og vasketøj :o)
SvarSletJeg elsker især din irritation over de 'frelste' fanatikere (ud i alt muligt forskelligt). Har selv en fanatisk vegetar i familien som ikke kan blande sig udenom hvad vi andre spiser, og jeg drømmer om at give ham tørt på alá Miss Eva ;o)
Jeg beundrer dit mod til bare at sælge (næsten) alt og tage afsted, og jeg synes at ideen om aktivt at gøre op med de ting der tynger en er fantastisk. Du inspirerer mig til at tage mere ansvar for mit eget psykiske velbefindende. Og det er svært, når jeg, ligesom dig, er lidt en pleaser. En der har det bedst hvis alle synes man er fantastisk og ikke kan lide at være uvenner med nogen, men jeg tænker at hvis du kan spænde rundt i korset i 30 graders varme og give folk tørt på, så kan jeg vel også sige fra overfor idioten på arbejdet der ikke har fattet at vi er voksne mennesker og derfor konstant kommenterer min vægt.
Så mange tak for en utroligt inspirerende blog! Jeg følger med og glæder mig også til facebookhistorien ;o)
Lene
(hvordan følger jeg dig på facebook? Jeg har fundet din profil og befriended dig, men forstår jo godt hvis du ikke er venner med ukendte blog-followers)
Og der skulle stå SPÆNE ... og her er kommaerne der mangler ,,,,,
SvarSlet