onsdag den 19. september 2012

Om lopper og latino-lovers ...




Jeg er lige kommet til at spilde et skvis skoldhed te på min ene storetå. Med det resultat at jeg meget dramatisk slog ud med den ene hånd - den hånd der ikke balancerede med et overfyldt tekrus - og brølede:
"Ah - Hvæputa! Conjo! Værdga!

Stavningen af ordene er helt hen i vejret, men min udtale er perfekt. Perfekt, siger jeg. Der blev rullet flot og meget venezuelansk på r'et i værdga. Og reaktionen udeblev heller ikke.

"MissV," sagde Funky målløst.
"Hvor har du lært de ord?"

Rafael nøjede derimod med at løfte et øjenbryn og smile anderkendende.
"Af dig, Comrade Funky," sagde han og fokuserede atter på sin tegneblok.

Det bragte Funky til eftertænksom tavshed. Ordene betyder i rækkefølge noget i retning af søn af en luder, fisse og pik - og det er åbenbart ikke noget, som pæne piger siger.

I hvert fald ikke ifølge Mimre-Funky som nogle gange glemmer, at han er en 36-årig, moderne mand og ikke en gammel latino-knark på 84 år. 

Der er ingen tvivl om, at Funky er skabt til at være familie-patriark. Jeg behøver ikke engang at lukke øjnene for at forestille mig ham siddende for enden af et langt bord med en helt knævrende, kværulerende familie forsamlet - inklusive et par unger af egen avl om benene. Jeg ved præcis, hvordan hans gestus vil være, når han løfter hånden for at skabe madro. En urokkelig latino-buddha omgivet af sit eget kød og blod - og derfor lykkelig.

Men indtil da er det blevet hans uheld at lande i et regnskovshus sammen med en mexicansk vagabond og en skandinavisk tosse.

Vi skiftes til at rotte os sammen mod hinanden. Rafael kan en helt perfekt imitation af Funky, som altid får mig til at knække sammen af grin. Funky og Rafael holder meget af at påpege mine manglende husmoderevner og min totale mangel på interesse i ro, orden og regelmæssighed. Det hører jeg en del for. Men hints om at jeg burde interessere mig for at indrette mit hjem lidt mere feminint, rydde mere op, begynde at vimse rundt ... aj, men hvad laver man egentlig, når man er huslig? Jeg bor med en kuffert i et junglehus. Og Preben jr. og hjernekorallerne udgør al den dekoration, jeg har brug for.

I morges vågnede Funky og var utrolig veloplagt. Jeg sad stadig og hang med en cigaret og kop kaffe, da han spurtede rundt under huset.

Rafael og jeg kunne kun høre nogle diffuse lyde, som vi valgte at ignorere. Men så kom Funky tilbage.

"Jeg har planer, Comrades! Store planer. Vi skal lave en grillplads. Ah, så kan vi rigtig lave god mad! Og dette hus trænger i den grad til en overhaling."

Et kollektivt suk mødte den lille venezuelaner, mens han spankulerede effektivt frem og tilbage på køkkengulvet.
"Vi burde virkelig bruge disse dejlige dage til at få noget fra hånden," erklærede han til mig og Rafael, der sad og stirrede måbende på ham.  

"Helt rigtigt," konkluderede Rafael og greb sin machete.
"Jeg tror, at vil besøge Selso."

Inden han udvandrede, hvislede han til mig: "Kan vi dog ikke få ham til at chille lidt? Det ender med, at han sætter os igang med et eller andet ..."

Jeg nikkede i smug til Rafael og erklærede, at jeg havde en masse skrivearbejde, som jeg ville kaste mig over. Derefter satte jeg mig ud ved skrivebordet på verandaen og gik igang.

Funky moslede og moslede inde i huset. Indtil han endelig kom ud på verandaen.

"MissV," buldrede han.
"Tag tøjet af!"

"Håhr," svarede jeg veloplagt.
"Det er en attitude, jeg kan lide! Skal jeg gå ind i seng? Eller skal jeg bare smide det her?"

"Pfft," svarede han.
"Lad mig så se dig," sagde han og hev op i min skjorte og begyndte at køre sine hænder over mit hvide maveskind.

Jeg skulle lige til at sukke hengivent, da han sagde:

"MissV. Dette er ikke noget at tage let på. Man kan blive syg af at have så mange loppebid. Du er jo fuldstændig ædt op! Hvorfor fortæller du mig ikke sådan noget?"

"Jeg troede bare, at det var myggestik. Hov, gider du ikke lige klø mig på ryggen?"

Mens jeg fik kløet ryg, fik jeg læst og påskrevet, at der var grænser for, hvor mange stik og bid man måtte have. Når man var så ædt op, som jeg åbenbart var, kunne jeg rent faktisk risikere at blive fysisk syg af det.

Det anede jeg ikke. Men det er sandt, at jeg er fuldstændig raseret af stik i øjeblikket. En morgen vågnede jeg med en hofte, der var så gennemtygget, at den var helt bulet og faktisk føltes øm.

Jeg har forsøgt at tage let på det, fordi jeg ikke er så glad for at bruge myggebalsam. Den eneste virkningsfulde myggebalsam mod junglemyg, indeholder 25 procent deet.
Deet er en virkelig skrap gift. Og efter jeg læste på nettet, at to britiske turister var faldet døde om, fordi nogen havde puttet deet i deres drinks - ja, så besluttede jeg mig for at se, om man kunne vænne sig til at have myggestik.

Jeg har nemlig hørt historier om folk, der langsomt blev immune overfor myggestik. Og jeg tænkte, at hvis jeg nu bed tænderne sammen og tog en periode uden myggebalsam - så ville samme herlige immunitet indtræde hos mig.

Funky hørte på min teori med et sammenbidt ansigtsudtryk. Så kom den beskyttende patriark op i ham:
"MissV," buldrede han og kom derefter med sin yndlingssætning. En sætning han efterhånden har sagt så mange gange, at jeg kan parodiere ham nøjagtigt, når han siger den.

"Jeg fatter ikke, at du har klaret dig så mange år, når du er så håbløs til at passe på dig selv!," brummede jeg og lagde ansigtet i Funky-folder.

Et kort øjeblik stod han helt lammet, før han brød ud i grin.
"Åhr, conjo, conjo ... Jeg bliver gjort til grin af et vikinge-damemenneske," mumlede han målløst og lagde derfor slet ikke mærke til, at jeg - lidt som en hyrdehund i overstørrelse - langsomt gennede ham ind mod den (loppebefængte) seng ...

Funky sidste damebekendtskab var en petite 23-årig latina med brune smutøjne og en kæmpestor, smukt kurvet røv. Så jeg kan da godt se, at der på mange måder er noget af et spring fra det - og så til en høj, bleg skandinav med en bony ass, en beskidt mund og en alder der er næsten dobbelt op.

Jeg ved ikke, om det er macho-tingen, der spiller ind. Men foreløbig har han ikke ladet sig intimidere af, at blive nevet i måsen og kaldt for latino-snack og third world goodie. Faktisk morede han sig decideret, engang jeg præsenterede ham for et amerikansk par med ordene: Det her er Funky, han er min latino-pet.

Men når vi ikke lige driller hinanden og mundhugges om dette og hint, så bliver jeg kurtiseret latino-style. Ord som danske mænd ville falde døde om af grin over, er en helt naturlig ting for Funky. Som for eksempel den morgen, hvor jeg sad og slubrede kaffe med vildt strittende hår og sovetæppet viklet om mig.

Han slog sig ned på sengekanten og kiggede indgående på mig.
"Dine øjne findes ikke smukkere," sagde han så.  
"Blå som oceanet og som morpheusen. (- Costa Ricas største sommerfugl) Du er en sommerfugl. En smuk sommerfugl der flyver frit i verden."
"Og se," tilføjede han og tog min hånd og kiggede på den.
"Hvor har du smukke hænder," sagde han og glippede sjælfuldt med sine brune øjne.
"Stærke og elegante. Meget, meget smukke ... Og du har en skønhedsplet på fingeren. Det er usædvanligt, men det giver din fine hånd charme og karakter."

"Men ... øh ... jamen tak," svarede jeg lettere forvirret.

"Du skal ikke takke. Du skal bare smile dit smukke smil. Jeg har aldrig mødt en pige, hvis ansigt oplyses så smukt, når hun smiler. Dit smil er noget helt særligt ... Du er smuk. Du er en rigtig kvinde. En smuk og meget spændende kvinde. En vikingedronning ..."

Og med de ord rejste han sig op for at lave morgenmad til mig. Selv sad jeg tilbage med vidtåben mund og vidste ikke, om jeg skulle slå en rå latter op - eller om jeg bare skulle tie helt stille. Jeg valgte det sidste.

Min foreløbige erfaring med mændene på disse kanter er, at ord som en god dansk mand aldrig ville tage i sin mund, glider let henover deres tunger. Og her taler jeg ikke om frække ord. Jeg taler om fyre, der uden blusel læner sig frem mod en og siger:
"Du er en vidunderlig og smuk kvinde. Må jeg have lov til at invitere dig ud?"

Den sidste sætning er så - ved nærmere eftertanke - ret sjælden, fordi de alle til hobe er nogle fattiglus, der trods alt hellere vil bruge deres sidste mønter på at købe voks til surfboardet, end de vil spendere dem på en kvinde. 

Jeg er 40 år. Og jeg kan uden tvivl sige, at i løbet af den tid jeg har været i Costa Rica, har jeg fået flere komplimenter, end jeg har fået sammenlagt i resten af mit liv.
Det er sjovt, men inden man kaster sit hjerte i grams og begiver sig ud i tvivlsomme kærlighedseventyr, så skal man altså lige huske, at de søde ord er en del af omgangsformen mellem mænd og kvinder.

Man er ikke nødvendigvis universets smukkeste kvinde. Man er det bare lige nu og her - især hvis man giver en øl ...

Jeg er slet ikke i tvivl om, at danske mænd med fordel kunne lære et par af latinoernes kurtiseringsteknikker. Men når det så er sagt, så vil jeg sige, at jeg holder utrolig meget af mit hjemlands mænd. Jeg synes de har meget humor og selvironi, som jeg godt kan savne lidt på disse kanter. Man kan ikke få det hele - og det er helt okay. Det er alligevel sjovt.

En oplevelse der efterlod mig målløs var en af de første aftener, hvor Funky kom og besøgte mig i junglehuset. Rafael og Funky kendte hinanden i forvejen, og vi drak vin og sludrede, indtil alkoholen havde løsnet drengene så meget, at de besluttede sig for at dvæle ved musikken fra deres hjemlande. De skiftedes til at finde numre på YouTube, som vi skulle høre. Her er, hvad jeg skrev dagen efter:  

"Musikken var langsom og dvælende og teksterne - som blev oversat for mig - var så storladne og fulde af patos, at jeg ikke vidste, om jeg skulle sukke henrykt eller grine hånligt. De handlede om kærlighed, der var større end alt andet. Kærlighed der trodsede døden - og kærlighed der medførte døden. Jeg tror desværre ikke, at et band som Tv2 med deres spidse, ironiske tekster ville nyde nogen stor popularitet på disse kanter.

Både Rafael og Funky sang med og deres øjne blev blanke og fugtige i krogene, når en særlig sentimental sang blev afspillet. Til sidst blev jeg nødt til at gå ud på verandaen og tænke lidt over tingene. To smægtende latino-drenge på én gang var alligevel mere, end mit kyniske sindelag kunne håndtere.

Ikke at det gjorde mig meget klogere at stå og spekulere ude på terrassen. Jeg ved bare, at jeg virkelig forsøger at kapere det kæmpe spænd, som mændene på disse kanter har. På den ene side render de rundt med macheter og taler om, at man ikke noget værd, hvis man ikke kan overleve i junglen. På den anden side kan en sentimental sang bringe tårerne frem på deres kinder.

Generelt er de ikke særlig sofistikerede, men de er modige overfor kvinder. De er ligeglade med, om man er 20 centimeter højere end dem og ser skrap ud. De er ligeglade med, at de gør kur til en iført bar topmave og udslidte flip-floppere - de gør det bare."

Jeg ville egentlig gerne skrive mere om dette emne. Jeg ville også skrive noget om, hvor mange gange jeg har chokeret Funky ved at være alt andet end en pæn latina. Hvordan jeg har rystet lidt i hans opfattelse af, hvordan en kvinde bør være. 

Men klokken er nu to om natten her i junglen. Og jeg bliver nødt til at få min nattesøvn. For i morgen tager jeg til San José og forventer at få nogle herlige dage i selskab med Maiken og Michael - og måske også Jakob.

I må undskylde, at jeg er sløv på bloggen. Men sagen er den, at jeg faktisk er så flittig som nogensinde. Jeg er nemlig begyndt at skrive på en bog. Sådan for alvor. Og ikke nok med det - jeg har været rigtig flittig og hængt over computeren i mange timer hver dag. Så kryds fingre for, at skrivegudinden er med mig.

Og mens jeg har siddet bøjet over tastaturet er jeg blevet stopfodret. For nu hvor Funky er arbejdsløs, bruger han tiden på at spille patriark i junglehuset, give den som latino-lover - og på at lave mad.

De venezuelanske bandeord lærte jeg den dag, da en ualmindelig kompliceret flødecreme - der skulle bruges til at hælde over nogle marinerede mango-frugter - var tæt på at brænde på.

Conjo! 

Godnat her fra regnskoven - kys til jer allesammen. Så mærkeligt: I er igang med at drikke morgenkaffe nu, mens jeg skal til at rulle mig ind i sovetæppet.

PS: Min seng er blevet sprayet mod lopper og lugter rigtig underligt. 










10 kommentarer:

  1. Når man sidder i regnvådt tøj med udsigt til vådt og ueksotisk efterårs-Århus, ja, så er det altså virkelig, virkelig dejligt at starte dagen med et skud Costa Rica og en portion loppebidt vikingedronning...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Carportognoia ... Hvis det kan være nogen trøst, så regner det faktisk også ret meget her lige for tiden. Men det bliver aldrig lige så surt, som når man bliver gennemblødt af dansk regnvejr - regnen er nemlig varm, og hvis man gider gå rundt i vådt tøj, kan man være ude i den, lige så længe som man har lyst. Det er fedt. Har altid hadet fornemmelsen af at blive våd og KOLD!

      Slet
  2. Concha!
    Du valgte rigtigt, at tie stille. Det er godt for dig en gang imellem.
    Prægtigt indlæg. Jeg vil ofre til skrivegudinden!
    Med højagtelse
    Deres altid hengivne
    Don M

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Don M. Hvis jeg ikke havde kendt dig og på den måde fået lidt mere indsigt i mænds psykologi, så havde jeg garanteret grinet højt og larmende :-)

      Slet
    2. Knirke er blevet forledt. Fordøm hende ikke. Det er min skyld! Til alle mænd: Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, UNDSKYLD.

      Slet
  3. Hvæputa! Conjo! Værdga!!!! Tror hver dag at der kommer den fede historie om en facebookbesked der næsten ændrede dit liv. Den med den skoldede storetå var også god, men Hvæputa! Conjo! Værdga! jeg vil have den fede historie. Please!?!? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjek! Jeg sværger hermed, at næste indlæg på bloggen bliver om den fb-besked! CONJO!

      Slet
  4. Efter to arbejdsdage af 10 timers slagsen inkl. togrejse og nogle børn, der skulle have haft massiv hjælp for mindst 8 år siden, trængte jeg til lidt opmuntring. Hvad gør man så kl.22 på en torsdag?

    Logger ind på Leaving Woman of course! Oooh lykke! Griner og græder indvendigt af dine beskrivelser og reflektioner. du fortæller så levende at jeg næsten sidder dernede i junglehytten og studerer dine loppebid og nasser en smøg, evt. overvejer at rede dit hår forsigtigt ud, mens du fortæller om det, der skulle heales.

    Til dit spanske ordforråd: I Spanien kaldes fissen Concha, som betyder musling. Det billede kan jeg godt lide...
    Demé tu concha betyder...

    SvarSlet
  5. Jeg faldt over din blog i sidste uge og har brugt de fleste ledige timer på at læse den fra ende til anden. Fantastisk spændende. Nogle gange føles det som om jeg sidder i junglen sammen med dig og lytter til dine fortællinger, langt fra fuldtidsjob og 4-årig ... et skønt afbræk fra regnvejr, leverpostej og vasketøj :o)
    Jeg elsker især din irritation over de 'frelste' fanatikere (ud i alt muligt forskelligt). Har selv en fanatisk vegetar i familien som ikke kan blande sig udenom hvad vi andre spiser, og jeg drømmer om at give ham tørt på alá Miss Eva ;o)

    Jeg beundrer dit mod til bare at sælge (næsten) alt og tage afsted, og jeg synes at ideen om aktivt at gøre op med de ting der tynger en er fantastisk. Du inspirerer mig til at tage mere ansvar for mit eget psykiske velbefindende. Og det er svært, når jeg, ligesom dig, er lidt en pleaser. En der har det bedst hvis alle synes man er fantastisk og ikke kan lide at være uvenner med nogen, men jeg tænker at hvis du kan spænde rundt i korset i 30 graders varme og give folk tørt på, så kan jeg vel også sige fra overfor idioten på arbejdet der ikke har fattet at vi er voksne mennesker og derfor konstant kommenterer min vægt.

    Så mange tak for en utroligt inspirerende blog! Jeg følger med og glæder mig også til facebookhistorien ;o)

    Lene

    (hvordan følger jeg dig på facebook? Jeg har fundet din profil og befriended dig, men forstår jo godt hvis du ikke er venner med ukendte blog-followers)

    SvarSlet
  6. Og der skulle stå SPÆNE ... og her er kommaerne der mangler ,,,,,

    SvarSlet