Jeg har lige soppet i Stillehavet for første gang, og jeg tror det er begyndelsen på et smukt og livsvarigt venskab.
Hvis jeg skal være helt ærlig, var det så stort og fint at stå der med mine grimme, hvide fødder i det blå vand og kigge på skoven, som går helt ned til vandet, at jeg var lige ved at græde. Det er så smukt, så smukt, så smukt - og jeg har lige set en tukan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar