Strandturen eskalerer - nu med drømmebar

Inden jeg rejste, var jeg i Femme Fatale-butikken i Pisserenden og indkøbe et cremefarvet korset to die for. Dertil havde jeg i mine gemmer en total laber silkekjole med dyb udskæring. Læg dertil et unika halssmykke med vedhæng forestillende costa ricas nationalfrø - den grønne løvfrø - og et par effektive sorte stiletter.

I min fantasi havde jeg forestillet mig, at jeg - iført ovenstående - ville indtage en bar med mørkbejdsede, tropiske møbler og et tåget, gammelt spejl bag bardisken. Jeg ville sætte mig på en behagelig, polstret barstol, klikke diskret i disken med mine velmanicurede, røde negle og derefter få serveret en udsøgt rom. Herefter ville jeg bruge resten af aftenen på at lade mig fetere og underholde af søde og interessante mænd.

Godt så. Og hvor er disse remedier så henne lige nu? Svaret er, at de befinder sig hjemme i Annas Guesthouse et par timers kørsel fra dette sted.

Den slags kan godt gøre mig lidt bitter, nu hvor vores strandtur er eskaleret til nye, surrealistiske højder. Var alting gået efter planen, skulle vi ellers være returneret til Guest House idag.

Jeg lagde da godt mærke til, at Anna virkede lidt utålmodig her til morgen. Men jeg lagde ikke noget dybere i det. I stedet koncentrerede jeg mig om det tukanpar, som netop var landet i træet udenfor vores lille hytte. De var virkelig søde og helt klart forelskede. Hannen foretog komplicerede dansetrin på grenene, mens hunnen sad og kiggede tilbedende på ham. Jeg kiggede på dem i en halv times tid. Men pludselig stak de deres farverige næb sammen, og blev enige om at flyve videre.

Heller ikke den dejlige vandretur langs Stillehavet lod til at gøre Anna helt tilfreds med situationen. I stedet brugte hun tiden på at skvadre i mobiltelefon på lynspansk.

Da solen blev hård vandrede vi tilbage til vores lille hytte og Anna stegte hamburgers med hurtige bevægelser, mens jeg beundrede ham her: 

 

Han kom fredsommeligt trisssende i sin egne tanker. Han stoppede brat op, da han fik øje på mig - men efter fem minutters tid besluttede han sig for, at jeg var ufarlig og trissede videre ind i det lille stykke grønt, som vokser foran vores hytte. Det grønne ligner kløver med gule blomster og er åbenbart en delikatesse, hvis man er en leguan. I hvertfald gav han sig til at græsse som en lille reptil-ko på en mark. Efter at have arbejdet sig gennem det grønne, kravlede han op i et træ. Jeg fulgte meget forsigtigt efter ham, men i samme øjeblik han var et par meter oppe, blev han selv til et træ. Gik i et med omgivelserne og forsvandt.

Til gengæld var min lykke gjort, for jeg fandt dette helt fantastiske væsen:

Jeg var godt klar over, at det var en larve af en art. Men hvad for en? Jeg tog forsigtigt min nye ven på hånden og vandrede op i informationen. Jeg mener: Information betyder vel information, ikke sandt?

Jeg trissede fredsommeligt ind med larven på hånden. Ved disken stod to amerikanske damer iført kasketter og sporty ansigtsudtryk. De var tilsyneladende igang med at brokke sig over et eller andet.

Jeg stillede mig ved siden af dem og ventede pænt. Men da den ene dames øjne faldt på min hånd hoppede hun til siden, mens hun skreg "OH MY GOD!" Og på den måde var jeg pludselig først i køen. Jeg forklarede mit ærinde - og guess what ... selvfølgelig havde resortet en sommerfugle-entusiast i nærmiljøet. For det var en sommerfuglelarve, jeg havde fundet. Og ikke bare en hvilkensomhelst sommerfuglelarve. Når den ikke så kønne larve engang bliver voksen, så bliver han til Costa Ricas største sommerfugl, der er blå som en sommerhimmel og smuk som bare pokker. Dens latinske navn er 'morpho helenor marinita'.

Jeg takkede den søde sommerfuglemand for svaret og satte larven tilbage, hvor jeg havde fundet ham - og ønskede ham held og lykke. Det er alligevel en ret heftig proces at gå fra at være så uskøn og til at blive så smuk.

Da jeg kom tilbage til hytten, var der opbrud. Anna havde lavet en deal med et andet sted - derfor hendes mange mobilsamtaler - og besluttet, at vi fortsatte vores ferie på dette sted. Så jeg pakkede min plasticpose og satte den ud i bilen.

Efter endnu en sindsoprivende Anna-køretur svingede vi op foran et hotel, der ganske enkelt skreg "LUKSUS" i hver eneste detalje. Lige fra den imposante indkørsel med græsplæner, som var så tæt klippede, at jeg mistænker det for at være gjort med en neglesaks og til den lille velkomstdrink og de iskolde vaskeklude, som vi fik, da vi var stået ud af bilen. For slet ikke at tale om det sindrige system af swimmingpools med vandfald, små broer og servering af cocktails ved poolkanten. Læg hertil et værelse på størrelse med en balsal og de friske blomster på mit natbord. 

  (Min bagage består af den flotte plasticpose ved siden af køletasken)

Jeg medbringer i skrivende stund: Et par jeans, der stinker af hest. En khaki-skjorte, der er krøllet til ukendelighed. Den lyse silkekjole, som jeg har på lige nu - og som jeg har haft på i foreløbig to dage. En sort badedragt af kedeligt snit - min grimmeste bh og ét par trusser, som jeg vasker i håndsæbe hver aften. På fødderne har jeg udslidte Mao-sko fra Irma - and thats it. Mine creditcards ligger forresten også hjemme i Guest House.

Og jeg er fan'me lige vandret forbi baren fra mine drømme!!! Yes, yes - komplet med det hele - sågar en flot bartender med et hvidt forklæde snoet om hofterne.

Svagere sjæle end jeg ville blive kede af tingenes tilstand. Men jeg nægter jeg at lade mig slå ud! Jeg tog heldigvis min make up-pung med. Hvis jeg slår knude på stropperne på min bh, kan den præstere en hæderlig kavalergang. Jeg kan stjæle lidt af Annas parfume og sprøjte på min kjole, så den ikke lugter alt for hampert. Og kjolen har heldigvis et lidt sært mønster, så man - med lidt god vilje og i mørk belysning - ikke kan se, hvor møgbeskidt den er.

I min make up-pung er der en rød læbestift. Satser på, at røde læber kan trække opmærksomheden væk fra de udslidte mao-sko. Mine negle har jeg opgivet, så dem har jeg besluttet mig at ignorere fuldstændig.

Og resten regner jeg med at køre hjem på charmen ...  

Men ønsk mig held og lykke. Jeg SKAL ind i den bar og drikke rom. Om det så bliver det sidste jeg gør. Det er baren fra mine drømme!